FØLG OS - FACEBOOK | INSTAGRAM

Begivenheder

A-DM Motocross, hos Herning Motocross, søndag 29. Juni 2025

For første gang i 14 år vender A-DM Motocross tilbage til Uhre banen, hos Herning Motocross, og det er søndag 29. Juni hvor portene åbnes for publikum klokken 08:00 - Se meget mere information om dette motocross event, i denne artikel.

Sebastian Lorenzen, Motocross, MX, Crossbladet, Motocross Nyheder
Artikel foto: Sebastian Lorenzen

Fastlane MX Masters (A-DM) med 85cc Support klasse, der er et publikumsløb, kommer til Herning Motocross 2025.

Det er allerede nu at du skal sætte kryds i kalenderen, for søndag 29. Juni 2025, bliver et brag af en fest, når A-DM endelig vender tilbage til Uhre banen, hos Herning Motocross. Det er 14 år siden, det sidst er blevet afviklet i denne klub, så det er med stor glæde, at dette event, vender tilbage. Her i denne artikel kan du se en masse information om eventet, der er et publikumsløb, med entré og gratis parkering, i deres helt nye, og super flotte omgivelser, der er knoklet for at, du kan opleve.

Drop madkurven

Der er slet ingen grund til at bruge tid på at lave en halvkedelig madpakke hjemmefra, for der er masser af lækkert mad, i to store madboder på pladsen. Der er opsat to telte, hvor man kan købe masser af forskelligt mad, samt øl og sodavand, samt is til børnene, hvis man er til den slags. Der står en masse glade mennesker klar til at tage imod din bestilling hele dagen, mens eventet kører.

Track Walk

Kom med rundt på banen, hvor der køres, og omgivelserne. Se video her

Danmarks bedste kørere

Motocross er en af verdens hårdeste sportsgrene, og du kan komme til at opleve eliten, på nærmeste hold, for det er landets bedste kørere, der skal køre DM, hos Herning Motocross. Fastlane MX Masters, som serien hedder i 2025, samler kørerne i det to bedste rækker, A-MX1, og A-MX2, til deres tredje afdeling af Danmarksmesterskaberne. Udover de to klasser, så kan du også opleve Mini 85 Open, der er support klassen, der skal køre deres fjerde afdeling af DM, samme dag. Der er dog ikke meget Mini over denne klasse, for der garanti for fart og spænding her også.

Sebastian Lorenzen

Den lokale kører Sebastian Lorenzen (artikel foto), der er en af flere lokale kørere, skal også kæmpe med om det vigtige point, i serien. Til den anden- afdeling i Hjørring 2025, vandt Sebastian Lorenzen første heat i A-MX2 klassen, men en dum fejl kostede ham sejren i det andet heat, på de sidste omgange, og måtte lukke dagen, udenfor podiet. Sebastian er lige nu 6ér samlet, i Danmarksmesterskabet, men glæder sig til at komme på hjemmebanen, hos Herning Motocross, og fyre den af. Sebastian Lorenzen havde en vild flot 2024 sæson, hvor han fik to DM titler, OG en DM sølvmedalje, hvor han kørte flere klasser, samme dag, der var løb.

Læs også: Sebastian Lorenzen sætter ord på en vild og super flot 2024 sæson

Sebastian Lorenzen glæder sig rigtigt meget til at køre på hjemmebanen, hvor der kommer en masse af hans familie og hepper på ham. Sebastian ved at konkurrenterne kører stærkt, så han vil gøre alt for at komme med i en top 3, på dagen, så det og meget mere bliver spændende at se.

Monster Energy kommer til DM

Søndag 29. Juni 2025, om eftermiddagen, så kan du opleve Monster Energy, der kommer på besøg, og har noget godt med, til de tørstige. (OBS, husk du skal være 18år).

Tid og Sted

Fastlane MX Masters 2025 (A-DM) med support klasse, kan du opleve hos Herning Motocross, søndag 29. Juni 2025. Det er et publikumsløb, hvor der er entré, og her koster det 150kr, at komme ind, hvor børn under 15 år, har gratis adgang. Der gratis parkering ved området, og her får man en henvisning, når man ankommer, og så gælder det bare om at komme ind og se en masse fed ræs.

Information om løbet

Adresse: Herning Motocross, Uhrevej 78, Uhre, Karup

Entré: 150kr, og børn under 15 år, ifølge med en voksen, gratis adgang.

Løbsdag: Søndag 29. Juni 2025

Parkering: Gratis, du får henvisning ved ankomst

Tid: Portene åbnes søndag klokken 08:00

Mere information: Herning Motocross Facebook HER

Tilmeld begivenhed: Få besked, så du ikke glemmer det HER (Facebook)

Kom i god tid

Der er træning og kval-heat fra 09:00, så der er meget at opleve.

Første heat køres klokken 11:00, men inden da, er der masser at kigge på, hvor man har mulighed for at komme helt tæt på kørerne, og ikke mindst de store teams.

Crossbladet.dk er med

Vi kommer naturligvis også med til dette event, hos Herning Motocross, og vil være på pladsen fra lørdag middag, og skaber materiale, som du kan finde her på hjemmesiden, samt på vores sociale medier, Instagram og Facebook. Vi ses til A-DM 2025, hos Herning Motocross.

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk