Alvorligt uheld til Jysk – Fynsk Mesterskab 2026 i Svendborg

Der skete desværre et alvorligt uheld til sidste afdeling af Jysk – Fynsk Mesterskab 2026, hos Motorcykel Clubben Svendborg SBS Park, der ændrede dagen for alle tilstedeværende.
Lørdag 19. september 2026, skulle den sidste afdeling af Jysk – Fynsk Mesterskab 2026, køres hos Motorcykel Clubben Svendborg, og de kom også i gang, som planlagt. Først på dagen, skete der desværre et uheld, hvor en flagpost, blev ramt af en motocross maskine, og kom alvorligt til skade. Dette skubbede naturligvis tidsplanen, og man kørte derfor kun et heat, der var gældende på dagen.
Mange rygter
Som nyhedsmedie, så får man mange spørgsmål, og vi hører mange ting, og da der ikke er noget bekræftet, vil vi ikke udtale os omkring denne del, men forventer der kommer en form for pressemeddelelse fra klubben, eller Danmarks Motor Union, omkring dette uheld.
Det er altid en svær balancegang, specielt når vi ikke selv har været til stede, og man skal også huske, at der også er pårørende ude i landet, der helt naturligt er påvirket af dette.
Vi håber at den tilskadekomne, kommer igennem dette.













