Motocross Nyheder

Carsten gør en forskel når officials skal være klar til løbene på Uhre

Artikel foto: Carsten Lindegaard

Crossbladet har lagt mærke til noget helt specielt hos Herning Motocross, til de to seneste afviklede løb, og det er Carsten Lindegaard, der er chefofficial og skal ruste de mange officials.

Der er meget snak om flagposter, der kommer i tvivl hvad de skal gøre, eller tøver, ved uheld, og det er også noget at crossbladet har oplevet, rundt omkring i landet. Dette kan skyldes mange ting, men hvis man nu giver en god forklaring på opgaven, de mange officials skal udføre, klart og tydeligt, uden at være bange for at lige at banke i bordet, og forklare, at de altså er kørerens sikkerhed, så bliver det langt bedre. Herning Motocross ser vi som et sted, der kunne videreføre dette tiltag, herunder chefofficial Carsten Lindegaard (artikel foto), der bare fanger dem alle på en god måde, både med latter, og alvor, og giver sig god tid sammen med dem, så de er klar.

A-DM 2025, Uhre

Vi oplevede det første gang til A-DM, hos Herning Motocross, hvor vi stod til kører møde, oppe ved starten, og her var der en del mennesker, der skulle have information. Trods dette, så kunne man klart og tydeligt høre Carsten Lindegaard, ovre ved tællerhuset, hvor han var i gang med at forklare de mange officials, hvordan de skulle udføre deres opgaver. Man kunne høre en person, der havde helt styr på reglerne, og kunne give dem videre i klar tale, uden at stå og mumle, eller kigge ned i jorden.

B-DM 2025, Uhre

Her gik det op for os, at vi skulle omkring informationsmødet igen, til B-DM, for at se om det var det samme, og det var præcis det samme. Her blev det forklaret klart og tydeligt, og hvis der var spørgsmål (det var der) blev de gået igennem, uden nogen som helst form for stress, for der var god tid. Og tiden til dette, skal der være, det er ikke noget som bare skal overståes, for igen, de er alle kørernes sikkerhed, når de står ude på ved banen, eller hoppene, så er der ikke plads til at man tøver, eller er uopmærksom, for så kan der ske ulykker, i ulykkerne.

Der skal være 100% fokus på opgaven, og det har de mange officials haft, hos Herning Motocross.

Carsten Lindegaard

Carsten var ikke bare chefofficial og sørgede for at alle mand, kunne klare opgaven, Carsten Lindegaard var synlig til begge løbene vi har nævnt herover, og var godt rundt på anlægget, og hele tiden obs på folkene, på deres poster, hvilket vi også ser som et kæmpe plus. Der var radiokontakt med de fleste (måske alle) gennem walkie-talkies, så hvis der skete noget, kunne man få fat på ham.

Vi har på ingen måde glemt alle “de andre, og mange” frivillige, der også gjorde et kæmpe stykke arbejde, dem ser vi skam også, men der er så meget snak om sikkerhed på landets baner, så hjælper det bare ikke at stikke dem en video på Youtube, som de fleste blot liker, uden at se.

Der er med garanti flere ligesom Carsten Lindegaard “derude” men det bør være dem, man skulle satse på, eventuelt i en gruppe, og få lavet noget materiale der trænger igennem, og på samme tid, forklaret de mange officials, hvor vigtige de egentlige er, til afvikling af løb.

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk
×