Cecilie Sørensen kørte sit første løb til DMU C Pokalløb i Møldrup

Ved DMU C Pokalløb 2025 i Møldrup Motor Klub, der skulle Cecilie Sørensen køre sit første løb nogensinde, og det gik godt.
Crossbladet mødte Cecilie Sørensen, og hendes kæreste Jens Østergaard, til HAMK Sommercamp i Fjerritslev, tilbage i juli måned 2024, hvor de begge trænede med. Her kørte Cecilie på en 250ér, og efter 1,5 dag, så blev hun sur på maskinen, og der hørte vi hende sige, “jeg stopper med motocross”! men det gik heldigvis ikke så slemt, selvom hun har holdt sig under radaren i noget tid.
Prøvede en 125cc
Til denne sommercamp i Fjerritslev, var Kim Sørensen´s forlovede, Lotte Sørensen også med, og hun havde en 125cc med, som Kim mente at Cecilie skulle prøve. Cecilie var dog blevet så sur på det hele, at hun ikke ville, men de fik alligevel maskinen med sig hjem derfra, så de kunne prøve den i lidt mere rolige omgivelser. Det var en succes, og kort derefter, købte svigerfar en 125ér til hende.
Cecilie Sørensen er kæreste med Jens Østergaard, der er bror til Lotte Sørensen, der er forlovet med Kim Sørensen. Det er mange Sørensen, uden alle er i familie, på papiret (endnu).
Har trænet inden
Cecilie og Jens har trænet en del i Brande (privatbane) og en enkelt gang i Møldrup, kort forinden løbet skulle køres, så hun kendte banen en lille smule, inden de skulle køre løb.
Meget nervøs
Cecilie Sørensen var meget nervøs for at køre dette første løb, for alle øjne var rettet mod hende, men det var støttende øjne, da hele familien var med, endda også hendes far (Ole) der ellers havde sagt, at han aldrig ville komme ud og se hende køre motocross, men blev nysgerrig alligevel. Han blev meget stolt over det han så, og vil meget gerne komme og se Cecilie køre igen.
– Jeg var ved at brække mig i hjelmen, griner Cecilie videre i samtalen, da crossbladet fangede hende på mobilen, nogle dage efter løbet, for at høre om oplevelsen.
Blev ikke sidst
Cecilie Sørensen kørte begge heat til ende, uden at lave nogle store fejl, og kunne på dagen, hente en flot 11 plads, så det var en stor succes. Det var faktisk så stor en succes, at far (Ole) vil betale benzinen, og svigerfar vil betale broen, når Jens skal køre sidste afdeling af B-DM, hvor Cecilie kan køre med i DM Dame Open / C-Cup, hos Svebølle Motocross Klub 2025.
Fremtiden
Cecilie har i den grad, fået blod på tanden, og en 125cc er så meget bedre til hende (naturligvis Yamaha), og hende kommer vi helt sikkert til at se mere til i 2026.
















