Dele af DMU Løbskalender 2026 er kommet online, så du kan se den

DMU Motocross har fået dele af den kommende 2026 løbskalender online, sammen med noget information.
Juleaften 24. december 2025 fik DMU Motocross den foreløbige løbskalender online, så man kan få et lille indblik i, hvordan året kommer til at se ud, men der mangler stadig diverse cups. DMU Motocross har lavet et opslag på deres Facebook side, med en masse information, hvor der også er kommet nogle ændringer i nogle klasser, og ændringer af farver på nummerpladerne.
DMU Motocross
Herunder kan du se noget af det som DMU Motocross har skrevet på opslaget.
Det er en fornøjelse at præsentere jer alle for Motocross-løbskalenderen 2026. Sportskommision Motocross har i efteråret besluttet, at der i 2026 fordeles lidt lidt anderledes ved DM afdelingerne i de forskellige klasser. SK har evalueret på tilbagemeldinger fra klubber, medlemmer, dommerrapporter ect., og besluttet af dame og miniklasserne skal fordeles ud blandt DM B og DM Oldboys. Det er SK´s håb at det vil give et bedre incitament, til at klubberne har lyst til at søge løbsafvikling for alle klasser, og at de ikke kun søger på “favoritklasser” SK har efter megen overvejelse og evaluering ud fra et hav af statistikker valgt at sige farvel (måske blot på gensyn) til Young Boysklasserne, samt ændre aldersgrænser i de forskellige OB-klasser således:
• Oldboys A30+ Open
• Oldboys A40+ Open
• Oldboys B30+
• Oldboys B40+
• Oldboys C30+
• Veteran 55+
Nummerpladefarverne vil blive således:
• Oldboys A30+ Open – Bundfarve: GRØN Talfarve: HVID
• Oldboys A40+ Open – Bundfarve: GUL Talfarve: SORT
• Oldboys B30+ – Bundfarve: HVID Talfarve: SORT
• Oldboys B40+ – Bundfarve: GUL Talfarve: SORT
• Oldboys C30+ – Bundfarve:HVID Tal: SORT
• Veteran 55+ – Bundfarve: BLÅ Talfarve: HVID
Kilde: DMU Motocross (Facebook)
Facebook opslag
DMU Motocross har lavet et længere Facebook opslag, hvor du kun kan se en del af det herover, så vi anbefaler, at man hopper en tur omkring deres side, og får det hele med.
DMU MX Løbskalender 2026
Du kan se et par forskellige versioner af den foreløbige løbskalender 2026 online HER (google drive) hvor der både er PDF og Excel. Alle løbene bliver oprettet, online i selve løbskalenderen, hvor man også tilmelder sig, på den anden side af nytår, hvilket betyder i starten af 2026.
















