Motocross Nyheder

Der går lige et par uger mere, inden Kenneth Svare er klar igen

Kenneth Svare, Hampen Motocross Klub, MX, Motocross, Crossbladet, Motocross Nyheder
Artikel foto: Kenneth Svare

Et par brækkede, og trykkede ribben er ikke noget man lige kommer over, hvilket Kenneth Svare måtte sande.

Motocross er ikke altid nemt, specielt ikke når man tumler rundt med maskinen, for der kan opstå skader, uden den store dramatik, hvilket Kenneth Svare oplevede. Der smuttede et par ribben “ligesom sidste gang” og normalt kan man jo læne sig op af historikken fra tidligere skader, men sådan er det bare ikke lige denne gang, for det var en snas mere, end først antaget.

6-12 uger

Kenneth Svare er stadig en såret kriger, men det går bedre, selvom han nok ikke lige skulle have været så aktiv med opsætning af hegn til arbejdsdagen, i Hampen Motocross. Ifølge ham selv, lavede han rigtigt meget, men det har vi ikke kunne få bekræftet, men han kunne efterfølgende mærke at han levede, og kunne hermed forstå, at han formentlig nok er ude lidt længere tid, end først antaget.

Sidste gang han tumlede rundt, tog det en 6-7 uger, men en klog mand (måske en læge) mener det tager lidt længere tid, denne gang, og han skal forvente op til 12 uger.

Kenneth Svare spræller rundt, og laver ting, han nok ikke burde lave i hverdagen, men så glemmer man jo at det gør ondt, og det er først når man spørger ind til det, at han piver lidt.

Vi giver det et par uger mere, så er han formentlig der, hvor han lige skal prøve igen, også kan han jo mærke efter, om han kan styre det røde lyn.

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk
×