Der har allerede været mange alvorlige uheld i starten af 2026

Der har været meget snak om, hvordan man kommer de mange uheld til livs, og undgå så mange, men vi har startet den nye 2026 sæson op med mange alvorlige uheld.

Crossbladet var med til de første løb nogensinde hos Thy Motocross Klub, en dag hvor der ikke var nogen uheld, så vi håbede på, at der måske var kommet mere ro på. Men så kom vi en tand længere frem i løbskalenderen, og var med til sidste afdeling af vinterturnering syd, og det blev en vild dag, med mange alvorlige uheld, hvor nogle selv kunne gå derfra, og andre skulle hjælpes. Når man kommer lidt efter en løbsweekend, så dukker der flere uheld op, som man ikke kendte til, også på andre baner, så 2026 er startet noget skidt op, og ulykkerne ryger ind i den samlede statistik.

Ivrige kørere

Noget vi har lagt mærke til ude på banerne, er de mange ivrige kørere, der er alt for ivrige, for man kan træne nok så meget på en bane, frem mod et event, men det er anderledes, på selve løbsdagen. Når en kører har trænet meget på en bane, frem mod et løb, så går vi ud fra, at køreren tænker, det nok er det samme, som sidste gang, og bruger ikke tid nok til at lære den at kende, i træning/tidskval. Vi har set så mange uheld i de træning/tidskval, for banen er alt andet end det samme, som de trænede på, inden løbet, og så er de for ivrige, og lærer ikke banen at kende, for det kan man ikke på en omgang, så gas nu lige lidt ned, og lær den at kende, inden du sætter din tid.

Vi håber bestemt ikke at dette er linjen for 2026, for så ser det allerede nu skidt ud.

Er der et alternativ

Man kunne jo sløjfe tidskvallen, og lave det til 10 minutter “lær banen at kende” hvorefter man trækker et nummer, som bestemmer placeringen ved bommen. Det kan være en brik eller klemme i en pose, som i vores tid, eller det kan være elektronisk, nu vi er i 2026. Så er man ikke tvunget til at skulle sætte en tid til bommen, på en bane, der ikke er som den, man trænede på, inden løbet.

Tænk jer nu lidt om

Vi håber man vil bruge en ekstra omgang på at se banen an, inden man slipper hæmningerne, og brager afsted, for hvis det er hvad det kræver, for at der kommer færre uheld, er det vejen frem. Vi oplever forældre, som siger det til deres børn, men de hører ikke rigtigt efter, og når så uheldet er sket, siger de “vi har jo sagt det mange gange” og det oplevede vi så sent som på Korskro.

Vores tanker, efter en vild start på 2026.