Motocross Nyheder

Der skal klares mange ting i klubberne før der afvikles et løb

Mathias Skov og Anton Svare, Klipper græs, Hampen Motocross Klub, MX, Motocross, Crossbladet, Motocross Nyheder
Artikel foto: Mathias Skov og Anton Svare

Crossbladet smuttede tirsdag 29. april 2025, til Hampen Motocross Klub, hvor de er ved at klargøre inden DAM 2.

Vi havde lavet en plan om at smutte til Hampen Motocross Klub, tirsdag aften og se banerne, inden afdeling 2 af Dansk Amatør Mesterskab 2025, køres den kommende weekend. Vi landede derude til normal åbningstid, velvidende at der ikke blev trænet, grundet weekendens løb, men der skulle laves en masse andre ting, så de helt klar til kørerne dukker op i ryttergården fredag eftermiddag.

Græsset blev klippet

Mathias Skov og Anton Svare kørte på hver deres plæneklipper (artikel foto) og klippede stort set alt det græs, man kunne klare ved at sidde ned, for man skal jo ikke overanstrenge sig. Men dem som kender klubben, ved også at der er pænt med græs på de kanter, så de fik det meste af aftenen til at gå med dette, så det står snorlige. Der er flere billeder, nederst i denne artikel.

Stor aktivitet

Det var familien Svare og Skov Simonsen, der havde indtaget klubben, denne tirsdag, så der kunne blive lavet en masse småting, hvor der blandt andet blev fjernet en masse gamle borde og stole i klubhuset. Der blev malet lidt træværk udenfor, lavet tavler klar til resultater, smurt startbom, pakket nye stole ud, som klubben har erhvervet sig, og en masse andet spændende. Det er lige de sidste småting, der er med til at gøre det hele perfekt, og det skal det nok blive når vi rammer weekenden, hvor rigtigt mange kommer og overnatter i ryttergården, så de er klar til løbet lørdag morgen.

Track Walk

Vi har været over begge banerne, men der kommer en artikel for sig selv, for her kommer lige lidt ekstra information i denne forbindelse, og inden vi udgiver billederne.

Forhandlertræf i Hampen

ES-Teknik Holsted er sikker som amen i kirken, når der skal afvikles et Dansk Amatør Mesterskab, men MX-Life kommer også med og har en salgsvogn med. Ydermere så bliver MX Nord også repræsenteret, for familien Finnerup Madsen har meldt sig ind i DMCU, hvor Oskar skal køre med. Nu begynder det at minde lidt om vores unge dage, hvor der var mangle samlet på pladserne, men tiderne skifter jo hele tiden, specielt efter 30år, det er dog fedt at se det blomstrer lidt op igen.

Lidt flere billeder fra besøget

Artikel foto: Græsslåning
Artikel foto: Græs
Artikel foto: Hampen MX – Klubhus anno 2025
Artikel foto: Podiet i Hampen MX
Artikel foto: Transportskade, nye stole og et par turister

Hyggelig aften

Det var en hyggelig aften i Hampen, hvor vi fik lov til at skille noget ad, drikke kaffe, spise chokolade, og samtidigt få dagens motion, ved at vade på banerne.

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk
×