BLIV AMBASSADØR | SE STARTPAKKE

Motocross Nyheder

Dramatisk anden afdeling af Jysk-Fynsk Mesterskab 2025 i Børkop

Rikke H.S. Nederby, Nummerpige, Børkop Motor Sport, MX, Motocross, Crossbladet, Motocross Nyheder
Artikel foto: Rikke H.S. Nederby – Dagens nummerpige

Crossbladet har været med hele dagen, til anden afdeling af Jysk-Fynsk Mesterskab 2025, i Børkop Motor Sport. Det har været en dramatisk dag med et par alvorlige uheld, i fokus.

Vi landede hos Børkop Motor Sport, lørdag 17. maj 2025, omkring 08:00, hvor der skulle afvikles anden afdeling af Jysk-Fynsk Mesterskab 2025. Efter en længere skovtur, fik vi parkeret bilen, og fundet vej til ryttergården, hvor vi som vanligt kom i snak med en masse skønne mennesker, og da vi endte hos MX Nord lejren, så kunne vi følges mod dagen kører møde, inden opstart.

Det hele startede godt

Løbet blev sat i gang, og det hele kørte som det skulle, og de var endda godt foran tidsplanen, for når en klasse kørte af banen, så var næste hold klar bag bommen, og så bliver der altså afviklet nogle heat. Der blev vandet når det var nødvendigt, og det hele spillede bare, og humøret var højt, og der var super flot vejr, dog en del støv, der blev kørt rundt sammen med den halv kraftige vind.

Rødt flag, rødt flag, rødt flag..

Vi stod nede ved tællerhuset, og klikkede lidt billeder, og snakkede med nummerpigens mand (Nickolaj) der stod med det ternede flag m.m. Pludselig kom dagens stævneleder løbende i fuld galop, og råbte.. rødt flag, rødt flag, rødt flag, men det var ikke lige at finde, så de fik det ternede.

Der var sket et grimt uheld, efter hop 8, oppe langs skoven.

Angiveligt er to kørere hoppet sammen, og den ene røg ud i træerne (endnu ikke bekræftet), og var den, som var længst på banen, og blev hentet af ambulancen, der kørte ud til uheldet, sammen med lægebilen. Den anden i uheldet, blev hjulpet af banen, og ned til sin bil, men fik det dårligt, og så måtte der tilkaldes endnu en ambulance, af lægen, der var til stede.

Løbende information

Stævneleder og dommer havde mange bolde i luften, men de arbejdede super godt sammen, og holdte hovedet koldt, helt efter bogen, hvilket var en fornøjelse. Stævneleder opdaterede kørerne i ventezonen, og selvom det blev ændret et par gange, og til sidst endte ud med, at dagens pause blev afviklet, og de så måtte køre deres første heat, efter pausen, var der ingen brok.

Pausen blev afviklet, og de fik kørt deres heat, og vi kom videre med dagen. Der kom lidt ro på efter pausen, selvom det gav mange en forskrækkelse med uheldet. Dagens heat´s kørte videre, hvor der var flere “mindre” uheld, der dog ikke stoppede løbet, men krævede sygehus besøg.

Hop gik helt galt

Dagens sidste heat skulle afvikles, og her var vi gået ud midt på banen for at filme lidt, og pludselig så vi en kører der kom helt forkert udover hoppet, og mistede grebet med den ene hånd, og strøg til jorden, i bunden af bakken, der jo er efter dette hop. Vi blev helt paf, og klappede kameraet i, og i samme øjeblik var der svingende gult flag, der hurtig blev til samarit flag, og dernæst rødt.

(Hoppet, hvor man springer ud i luften, og ned i “hullet” (3 eller 4).

Igen kom der ambulance og læge, der brugte meget tid på banen, og igen måtte kørerne tilbage i ventezonen, indtil deres heat kunne afvikles. Tiden var på afviklers side, for da ambulancen var kørt afsted, så kunne deres heat afvikles, endda også selvom der var endnu et styrt, men her kom køreren heldigvis selv gående, og havde noget med hånden.

Politi ved begge uheld

Der kom en patrulje kort efter første uheld, som blev ledt ud til stedet, men de kom igen, denne gang med to nye betjente, ved det andet uheld, og så begyndte snakken. Det har ingen oplevet før, men der er angiveligt en god forklaring på det, dog uden vi har fået det bekræftet. En af samaritterne fortalte til crossbladet, at det er en reaktionspatrulje, også kaldet Romeo, en del af uddannelsen.

Den sidste patrulje der kom, var to kvindelige betjente, der så ret flinke ud, og det fik kørerne til at tænke på noget andet, end uheldet. De tændte også de blå blink, så børnene kunne se det, og de fik set lidt af bilen. Ingen af dem var der i længere tid, de var hurtigt afsted igen.

Ingen navne på de tilskadekomne

Vi har valgt ikke at nævne nogle af de tilskadekomne, af de to store og alvorlige uheld, og det er helt enkelt fordi, vi ikke har kendskab til omfanget endnu. Vi går ud fra at de selv melder ud, hvis der kommer noget nyt om deres tilstand, eller overhovedet ønsker at dette kommer ud.

Det har været en barsk, men flot dag

Uheld kommer vi ikke udenom, men det skal heller ikke stjæle det store billede af denne afdeling, for alle mand klarede det godt. Det har som altid været super behageligt at være på besøg i Børkop Motor Sport, med god kaffe, og godt ræs, hvor alle hyggede sig, og hjalp hinanden.

Se også: Resultaterne af, Jysk-Fynsk Mesterskab 2025 (2) i Børkop

Billeder fra dagen

Dem finder du i et samlet album her (der kommer flere billeder online, søndag morgen)

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk
×