Efter en dag ude i samfundet, besøgte vi Hampen MX til træning

Vi har været ude i samfundet, en stor del af tirsdag, og midt på eftermiddagen, sluttede vi i Hampen MX.
Crossbladet har været på tur i det Jyske, hvor vi har oplevet lidt forskelligt, blandt andet et kakao besøg hos Easy Racing i Herning, hvor der også blev lavet lidt film. (Kommer på Youtube, en af dagene). Det har været en totalt hygge dag, uden alt for meget om ørerne, hvor vi har nydt en fridag, inden vi midt på eftermiddagen, kørte til Hampen Motocross Klub, hvor træningen startede 16:00.
Fed bane, få kørere
På vejen ud mod Hampen, der stod det ned i stænger, og her frygtede vi at banen ikke kunne trække det, for det gav ret godt med vand. Men omkring klokken 14:30, der stoppede det med at regne, og så har det tørret lige siden, og klokken 16:00, hvor træningen startede, der var banen perfekt.
Det har været en stille dag i Hampen, med maks 16 kørere, på begge banerne, men de har haft en fest, for banen var minimalt hullet, efter en lille træning lørdag.
Billeder derfra, kommer på Facebook.
Tak for en hyggelig aften.
















