Emil Gjedde fik en skidt start på DM, men lavede det om i Nybøl

Emil Gjedde fik langt fra den start på B-DM 2026, som ønsket, men til anden- afdeling lavede han om på det hele.
Til anden- afdeling af B-DM 2026, på Nybøl banen, hos Sønderborg Motor Club, der var Emil Gjedde opsat på at gøre en god figur, for han fik langt fra den bedste start på DM, som han ønskede. Efter første DM afdeling i Fjerritslev, endte Emil med en syvendeplads i det samlede regnskab. Vi har fået Emil til at sætte lidt ord på anden- afdeling af B-DM, i klassen B-MX2, hvor han kører.
Emil Gjedde
– Jeg havde en fornuftig dag i Sønderborg i lørdags. Efter en forfærdelig første afdeling ville jeg gerne vise der er mere i mig, og det lykkedes. Det blev til en samlet tredjeplads på dagen efter to fornuftige starter og nr. 3 i begge heat. Dejligt at være tilbage på pallen!
– Jeg er kun ærgerlig over, at jeg væltede i heat 2, efter at have kørt mig op som nr 1, men jeg har masser godt at tage med mig fra dagen.
– Jeg er nu oppe på en samlet fjerdeplads i mesterskabet, så alt er stadig muligt, med tre afdelinger tilbage. Jeg ser frem til næste afdeling (6. juni 2026, i Haderslev).
















