Fed fredag med pitbike race i Svejstrup, og i perfekt vejr

Fredag, var dagen, før dagen, inden årets store stubmark race 2026 sparkes i gang, og vanen tro var der pitbike race.
Fredag eftermiddag 28. august 2026, der smuttede vi afsted mod Svejtrup, hvor der skulle køres ræs, inden lørdagens helt store stubmark race sparkes i gang. Vi landede derude omkring 14:30, hvor de skulle starte op omkring 15:00, og i år var der et noget større fremmøde, end sidste år.
Perfekt vejr og baner
Vi har stort set ikke fået noget vand fredag, altså i det Midtjyske, og det der er kommet, er nok omkring 5mm, så det var ikke noget der bekymrede os, selvom de kære vejrprofeter har pisket en stemning op. Vi landede i Svejstrup, og kunne hurtig se, at det var præcis det samme, på de kanter, men selvom der ikke var kommet mere, så støvede det heller ikke helt vildt. Banerne, både stubmarken, og pitbike banen var perfekte, men ville begynde at støve, hvis der var mange flere.
Fed ræs og masser af action
Nogle kørte på den store stubmark, på en afkortet bane, og andre på pitbike banen, hvor der masser af fed ræs, og action, da alle var lige stædige og helst ikke ville trække sig. Det betød at der var et par styrt i begge heat, på pitbike banen. Se styrt + tyvstart fra heat 1 og se styrt fra heat 2 ! Vi har meget mere video, og der er også allerede noget andet online, der ikke er klippet sammen.
Det har været en fed eftermiddag, med en masse kendte, og nye ansigter, og sådan vil det helt sikkert også være lørdag, når det for alvor går i gang.
Tekst, Billeder og Video
Vi forsøger at få lidt tekst online på hjemmesiden, men som det ser ud lige nu, så bliver det godt vejr igen lørdag, og så får vi nok ikke skrevet så meget, og vi skal til et andet event søndag, så det bliver nok først i den nye uge, vi kommer til at skrive. Video kommer der online løbende, både originale og klippede, så hold øje med Instagram og Facebook, hvor der på sidstnævnte, også er billeder.
Vi forsøger hele tiden at få lidt online, over det hele, og i den nye uge, så laver vi en stor artikel, og samlet op på alt materiale, så man kan se, eller gense det, når man har tid og lyst.








