Fra søndag kommer der meget regn, og varer en hel uge frem

Mange har ønsket at der snart kom noget vand til de knastørre og støvede baner, og nu kommer det, men i store mængder.
Rigtigt mange har gået og drømt om at der kom lidt regn, så landets mange knastørre, og støvede motocross baner, ikke var helt så slemme, og ønsket er gået i opfyldelse. Der er bare et lille problem, for der kommer vand, og der kommer meget af det, hvis man skal tro på den seneste vejrudsigt, hvor det hele skal starte op søndag 25. maj 2025, hvor der kommer et større regnvejr forbi Danmark.
Store mængder regn
Hvis man skal følge vejrudsigten, så kommer der i den nye uge (uge 22) op til 75mm, hvor det er værst, men man skal nok forvente omkring 40-50mm, den kommende uge, sidst i maj 2025. Det er altså oveni alt det som der allerede er kommet, så det kan godt gå hen og drille de kommende par løb, selvom nogle af dem er helt tunge sandbaner, for de har jo også en begrænsning.
En våd uge
Uge 22, her i 2025, bliver altså en lidt kedelig afslutning på maj måned, hvor der meldes om meget regn, både søndag 25. maj, men også midt i ugen, onsdag 28. maj, hvor der igen kan komme kraftige byger med torden. Dette sætter jo sine begrænsninger for mange, også crossbladet, men vi tager en dag af gangen, og ser hvor det giver mest mening at opholde sig.
Regnen skal jo helst ikke sætte dagsordnen for om der skal køres motocross eller ej, men vi har jo set at når der kommer store mængder, kan det være nok til at aflyse, eller drille selve løbsdagen.
Vi krydser fingre for at det ikke bliver så slemt, og er jo “bare” en udsigt.































