BLIV AMBASSADØR | SE STARTPAKKE

Motocross Nyheder

Frederik Jensen blev læsset af i tidskvallen, til B-DM (4) i Nybøl

Frederik Jensen, Team Rhino Racing, MX, Motocross, Crossbladet, Motocross Nyheder
Artikel foto: Frederik Jensen´s maskine 936

Crossbladet har fået en snak med Frederik Jensen, der desværre var lidt uheldig til B-DM 2025, på Nybøl banen lørdag.

Frederik Jensen fra Team Rhino Racing, har mildest talt haft en træls 2025 sæson, med en masse skader, og selvom den seneste skade, med skulderen stadig drillede, var han til B-DM i Nybøl. Vi var på vej ud på banen, for at klikke billeder af deres træning/tidskval i B-MX2, og stod ved publikumsdelen (det gamle hop) bagerst på banen, hvor en kører stoppede op, nede i svinget, og gjorde tegn til, at en kører var kommet til skade, og her kom hjælpen hurtigt frem.

Kunne ikke se uheldet

Man kunne ikke se noget om hvem det var, eller hvor/hvad, der var sket, men personen blev ret hurtigt båret væk fra banen, og her kunne vi se, det desværre var Frederik Jensen, der var på båren. Frederik fortalte i samtalen med crossbladet, at hjælpen der kom frem, var super dygtige, og vidste hvad de lavede, og inden han så sig om, var han på vej væk fra uheldsstedet, mod ryttergården.

Uheldet skete hurtigt

Frederik kan ikke helt huske, hvad der skete, for det skete så hurtigt, “nede bagved” hvor han kom i høj fart, og jagtede Oskar Finnerup, hvor hans forhjul pludselig stod stille, og så blev han bare læsset af, og nærmest lavede et rullefald, med maskinen efter sig. Lige i dette sekund, kunne Frederik mærke at der var noget galt med knæet, men hjælpen var der hurtigt, og var professionelt.

Frederik Jensen er noteret for en omgang, for det skete på blot anden- omgang.

Kom til Aabenraa

Redderne tog Frederik med op til deres område ved klubhuset, hvor han fik is på, og lidt smertestillende, men det hævede meget, og blev blå, så de besluttede sig for at ringe efter en ambulance. Her blev Frederik kørt til Aabenraa, og fik en røgten, og bundet knæet ind.

Frederik Jensen fik at vide, det kunne være et vrid i knæet, men er svært at sige med garanti, grundet hævelsen, og mandag, skal Frederik måske have en MR Scanning, så de måske kan fortælle nærmere om omfanget, da det gerne vil låse lidt. Vi håber ikke det er noget alvorligt.

Lasse Hell Clausen

Frederik vil gerne benytte muligheden, for at sige tak til Lasse Hell Clausen, der vaskede maskinen for Frederik, samt alle andre, som var omkring dem, i ryttergården, på dagen.

Vi håber det “bare” er et vrid i knæet, og får Frederik hurtigt tilbage på banen.

God bedring.

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk
×