Gustav Gaardsmand har et løb tilbage på 85cc, så står den på 125

Torsdag 25. september 2025, mødte vi Gustav Gaardsmand, der skulle ud og lufte hans nye Yamaha 125cc, som er det nye.
Ved besøget på Uhre, torsdag 25. september 2025, der dukkede Asbjørn og Gustav Gaardsmand pludselig op, for der skulle trænes på en ny maskine. Gustav skal nemlig videre på 125cc i 2026, efter han lige får klemt det allersidste løb ind på sin 85ér, der efterfølgende kommer til salg. Gustav Gaardsmand er vokset omkring 12cm, det sidste års tid, så den 14årige knægt er skudt i vejret.
Kører 85cc på Mors
Gustav Gaardsmand har besluttet sig for, at han vil køre sit sidste løb på sin 85ér, hos Morsø Motocross Klub, hvor der søndag 28. september 2025, køres Westcoast Cup. Det skal være afslutningen, og når løbet er kørt til ende, så skal den vaskes, og bliver sat til salg.
Skifter til 125cc i Herning
Efter afdelingen på Mors, så skifter Gustav Gaardsmand, til sin Yamaha 125cc, og grunden til at han lige skulle træne lidt i sandet på Uhre, er nemlig, at han kører med i Westcoast Cup finalen, på 125cc. Denne 2025 sæson, kan ikke afsluttes på en bedre måde, hvis man spørger Gustav.
Passer godt til ham
Den 125cc er det helt rigtige skifte, specielt efter at Gustav er vokset så meget, og det så faktisk ret godt ud i sandkassen på Uhre, det vi nåede at se. For lige pludselig så fik Gustav smidt den i S-svinget, lige efter mål, og her kunne de simpelthen ikke få liv i den, og her fortalte Gustav, at hans mekanikker ganske enkelt havde glemt at tanke den, så det havde sine grunde.
Der er en forbandelse med det, at “glemme og tanke” på Uhre.. 😉
Vi glæder os til at følge med på 125éren, der bliver super spændende.










