Motocross Nyheder

Hampen lukkede Maxi grundet støv, lille bane fik klubtræning

Lille bane, MX, Motocross, Hampen MX, Klubtræning, Crossbladet, Motocross Nyheder
Artikel foto: Klubtræning på lille bane i Hampen MX

Tirsdag 2. juni 2026, måtte en masse kørere forlade Hampen MX, da man valgte at lukke Maxi banen, grundet støv.

Crossbladet smuttede som så mange gange før, afsted mod Hampen Motocross Klub, dog lidt senere denne gang, men alligevel med nogenlunde tid, til en masse ræs. Da vi kørte mod banen, og kunne se den på afstand, så kunne man se en stor orange sky, og det var altså støv, men det var alt for meget støv, og ikke sikkert, at gennemfører deres ellers planlagte klubtræning.

Mange i ryttergården

Det var fedt at se så mange kørere i ryttergården, hvor nogle skulle deltage i klubtræning, andre ville bare træne, når der ikke var klubtræning, for begge dele var muligt. Men da vi stod i ryttergården, og kiggede ud mod den store bane, så var det noget støvet, men det har vi jo set så mange gange før, og vi har ikke tidligere oplevet, at man har valgt at lukke banen “for det” men det skete.

Sikkerhed frem for alt

Mads Rasmussen og Rasmus Holch skulle stå for klubtræningen, men det er så også deres ansvar samtidigt, at træningen er forsvarlig, og det kunne de ikke stå inde for. Klubben og trænere tog derfor den beslutning, at man ikke gennemføre klubtræningen, og man valgte yderligere at lukke Maxi banen helt, grundet alt for meget støv, for det blev jo ikke bedre, ved at åbne helt for banen.

Det er super ærgerligt for de mange fremmødte, men var den helt rigtige beslutning.

Rigtigt mange forlod stedet, og søgte mod andre baner, heraf en del mod Lindknud, og i den forbindelse droppede man også aftensmaden, og lavede noget let, til dem der blev.

Træning på lille bane

Der var en håndfuld kørere på den lille bane, og det støvede ikke i nærheden af, hvad der var på den store bane, og derfor blev man enige om at, lade den være åben. Mads Rasmussen blev hængende i Hampen Motocross Klub, og trænede de mindre kørere, for nu var han jo allerede derude. Der er blevet hygget godt i gennem, og når de ikke kørte, så blev der leget, og snakket, og vi blev også derude, og tog et par billeder, til en lille hyggeligt album, der kommer online lidt senere.

Tak for en hyggelig aften, selvom vi gerne havde set ræs på begge baner.

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk