Hedebølge eller almindelig sommer, nu bliver det varmt igen

Onsdag 8. Juli 2026 var dagen, hvor sommeren for alvor kom tilbage, og det bliver endnu varmere i weekenden.
Det ser ud til at sommeren vender tilbage i Danmark, eller den er i hvert fald godt i gang igen, da vi fik en lille forsmag onsdag 8. juli 2026. Torsdag 9. juli er der skruet lidt mere op for varmen, og sådan bliver det ved et par dage endnu, hvor det henover weekenden forventes at vi kan ramme 27-30 plusgrader, og lokalt måske en tand mere. Men er dette hedebølge, eller bare almindelig sommer, det er så det store spørgsmål, for det er blevet skruet lidt mere op, her i nyere tid, med de lige dyrere ord, for vejret sælger godt, men en ting er sikkert, og det er at der bliver varmt.
Det helt rigtige tidspunkt
Man kan nok ikke finde et bedre tidspunkt, at sommeren skal komme, hvor der fortsat er crosslejre, sommerferie, og ingen løb, de kommende 3-4 uger. Der er mange gode muligheder for at komme rundt og prøve lidt forskellige motocross baner, hvis de altså ikke også er smuttet på ferie, eller bare holde helt fri fra motocross i en lille periode, hvilket også kan være sundt, så man bliver mere “sulten” efter at køre igen. Der er fart over feltet hos rigtigt mange familier, gennem sådan en sæson, så det at koble lidt fra, tager ingen skade af, tværtimod.
Plusser og minusser
Sommeren er jo altid godt, det er klart bedre end koldt og blæsende vejr, med mudrede maskiner, samt støvregn der driller brillerne. (bare for at nævne noget af det). Plusgrader er luksus, men kan også være farligt, hvis man ikke husker at spise rigtigt og indtage en masse væske, men det er langt de fleste heldigvis gode til. Minusser kan være kryb og kravl, som også kommer med sommeren, men vi har heldigvis ikke oplevet så mange hvepse (endnu) men torsdag er vi i det Midtjyske blevet “angrebet” af tordenfluer (Trips) som bare er overalt, og det kan være noget træls, sagt på godt Jysk.
Sommeren er tilbage i Danmark, nyd den, og nyd ferien.
Vi ses ude på banerne.








