FIND SVAR I VORES FAQ

Motocross Nyheder

Holstebro Motocross Klub vender stærkt tilbage med træning i 2026

Holstebro Motocross Klub, MX, Motocross, Crossbladet, Motocross Nyheder
Artikel foto: Holstebro Motocross Klub

Der er kommet liv i Holstebro Motocross Klub igen, efter at have været lukket ned, og nu sker der ting og sager.

Ved Supercross 2026, fik vi nogle glædelige nyheder, for her fik vi at vide, at der er kommet liv i Holstebro Motocross Klub igen, og de knokler for at åbne banen. Fredag 13. februar 2026, har crossbladet haft en samtale med klubbens nye formand, René K. Flæng, der fortæller at de har stiftet en ny bestyrelse, på en genralforsamling 17. Januar 2026, og siden da er der sket mange ting.

Stort arbejde forude

Lige nu er den nye bestyrelse ved at finde deres fodfæste, hvor der skal deles opgaver ud, så alt kommer til at glide så nemt som muligt, og de på bedst mulig vis, kommer videre. DMU har været på besøg, til et banesyn, hvor der var en del opgaver, der skulle klares, men de har været en flok i gang, næsten lige siden, og de er så småt ved at være i mål med de mange projekter.

Lidt af det hele på banen

René K. Flæng fortæller videre, at baneforløbet bliver som man kender det, inden banen lukkede ned, men der blevet opgraderet stort set alle steder, eksempelvis med større hop, bedre sving, og grøfter. Vandet hos Holstebro Motocross Klub, er fortsat et problem, men de har arbejdet med at gøre det bedre, naturligvis i et tæt samarbejde med kommunen, der også skal finde en løsning på det hele. Hvis der ikke kommer alt for meget vand, så vil man kunne køre, lidt som i landets andre klubber.

Træningsbane

Holstebro Motocross Klub arbejder lige nu på, at kunne åbne op igen, og få nogle kørere ud på banen, men der bliver ikke afviklet nogle løb, lige med det samme. De åbner op for klubben, som en træningsbane, indtil der kommer en permanent løsning, og derfor ingen løb nu.

Holstebro Motocross Klub 2026

Det helt store spørgsmål er, hvornår klubben åbner op, og det kan vi ikke afsløre endnu. De er som sådan ved at være i mål, med de mange opgaver, men DMU skal lige omkring igen til banesyn, og her forventer man en godkendelse, så de kan genåbne den populære klub. Vejret spiller naturligvis også en rolle, for lige nu er det ikke vejr til en åbning, men lige så snart der er en dato klar, så kan du se det, på klubbens nye, og offentlig Facebook side, som de har oprettet fornylig.

*Holstebro Motocross Klub: Følg Facebook siden her

(*Hvis ikke linket virker, så prøv en anden enhed, ex PC/Laptop) – Facebook kan drille.

Vi glæder os allerede til at vende tilbage igen.

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk
×