Hornslet skole havde 8. Klasse med som flagposter til DAM 1

Folkeskolelærer Kathrine Richter tog sin 8. klasse med til Grenaa Motocross Klub, så de kunne være flagposter til DAM 1.
Der er brug for frivillige kræfter overalt, i alle foreninger, også når der afvikles motocross løb, og da folkeskolelærer Katrine Richter, så at de manglede flagposter til Dansk Amatør Mesterskab i Grenaa, så slog hun til. Katrine Richter kender i forvejen lidt til motocross, hvor hendes mand, blandt andet er med i bestyrelsen i Grenaa Motocross Klub, og hvad det kræver at være en del af dette miljø.
Aktiv skoleklasse
Kathrine Richter elsker at tage sin 8. klasse med på oplevelser, og har lavet en masse andre ting med eleverne, inden de skulle med som flagposter til et motorløb, hvilket var deres første gang. De har tidligere været ude og klatre, køre go-kart, og en masse andre spændende ting, for hun (Kathrine) er ved den overbevisning, at når elverne har det godt socialt, så lærer de meget bedre, og det er hendes ledelse enige i, hvilket medfører at de kan komme ud og opleve dette.
16 elever som flagposter
Det var 16 elever fra Hornslet Skole, der dukkede op hos Grenaa Motocross Klub, fra to forskellige klasser, som skulle være frivillige, og hjælpe til, for uden dem, så kunne løbet ikke afvikles. De har frem mod dette løb i Grenaa haft mange snakke om, hvor vigtigt dette er, og hvad det betyder at eleverne skulle med til dette event, hvor man også lærer noget om sikkerhed, og ansvar. Når man er flagpost, så er man kørerens sikkerhed, og er man uopmærksom i et splitsekund, kan det gå galt.
Penge til klasse kassen
De 16 elever som var flagposter til første afdeling af Dansk Amatør Mesterskab 2025, fik penge til deres klasse kasse, for at udføre dette arbejde. Her skal alle eleverne en tur til Djurs Sommerland, hvorefter de slutter dagen af med lækkert grillmad, hos Kathrine Richter. Formålet med denne opgave var at give dem alle en fed oplevelse, og det er vi ret sikre på at de har fået, selvom nogle af pigerne mente at det larmede lidt. Kathrine Richter vil ikke afvise, at dette var den sidste gang, at de var flagposter til motocross, så det bliver spændende at se om vi møder dem igen, til et andet mx løb, et sted i Danmark.
Afslutningsvis spurgte crossbladet, Kathrine Richter, hvad hun synes om elevernes engagement, så er hun helt klar i meldingen ” De gør det stjerne godt!”








