Hvordan finder man sponsorer, som kan støtte en til motocross

Det evige spørgsmål er, hvordan man finder sponsorer, der kan være med til at betale en dyr sportsgren, eller dele heraf, så det kan blive lettere, og uden en masse bekymringer.
Det er ingen hemmelighed, at det koster mange penge, at holde en motocross kører i gang, for der er mange omkostninger, blandt andet ved vedligehold af maskinen, så den kører længst muligt. Man behøver langt fra, at have det nyeste, bedste, eller mest smarte udstyr, eller maskine, for at køre hurtigt, slet ikke når man er ny i sporten, heller ikke selvom, ens venner har det.
Mangler sponsorater
Vi hører ofte, når vi skriver om en kører, at de ønsker sig sponsorer, eller flere, for de er kommet dertil, at det er dyrt i drift, og man ikke selv kan betale det hele. Det kan både være nye kørere, hvor det er gået op for dem, at denne sportsgren, rent faktisk koster en del, bare for at kan være klar til, at komme ud på en bane. Det kan også være mere øvede kørere, der har lavet nogle flotte resultater, og skal køre i nogle større, og hurtigere klasser, eller måske endda også i udlandet, og det koster mere. Når vi skriver om kørerne, vil de gerne lige have en note med, at de mangler sponsorater, og som udgangspunkt, så forklarer vi, at der formentlig ikke kommer noget ud af det, for det er slet ikke den rigtige fremgangsmåde, ej heller det, at man laver et opslag på de sociale medier, at man mangler en eller flere sponsorer, til den nye sæson.
Mød op personligt
Man kan eventuelt lave en folder, en sammenfoldet A4, med noget tekst, om en som person, hvad man kører, og måske med ens resultater. Der må også gerne være en eller flere billeder, af en selv, eventuelt når man kører, eller er i gang med at vedligeholde maskinen. Man behøver ikke at have vundet et DM, eller andet, det kan lige så godt være en C-Cup, eller et klubmesterskab, for det handler om, at du går op i din sportsgren, og gør en masse, for at blive en bedre kører, og vil videre.
Tag denne folder med dig, og mød op personligt, hos de, eller dem, du gerne vil have som sponsor, og med på din rejse fremafrettet. Personligt fremmøde betyder alt, for her kommer du til dem, og fortæller om det du ønsker, og så kan de overveje, om det er noget, de ønsker at støtte. Nogle svarer med det samme, mens andre skal have lidt tænketid, og man må aldrig stoppe, selvom man får et afslag. Det kan være enormt svært, men er en god måde at komme frem på, og er noget man kan bruge, videre i ens liv, eventuelt, når man skal uddanne sig, og mangler arbejde, eller læreplads. Man kan øve sig sammen med familien, så man får de helt rigtige ord, og sætninger sat sammen, og husk nu, ikke noget med at bande. Man skal være smilende, og høflig, også selvom man måske får et afslag, for de holder måske øje med dig, og vil være med, den næste sæson.
Søg bredt
Rigtigt mange søger sponsorater hos forhandlere, eller virksomheder, der har noget med motocross at gøre, det er der heller ikke noget forkert i, og her kan man også finde kommende sponsorer. Men man kan også søge videre, udover denne “verden” der findes altså mange virksomheder i Danmark, også nogle man slet ikke ville forvente, der havde noget med motorsport at gøre.
Alt hjælper
Når man søger et sponsorat, kan det være en god ide, at have på plads hjemmefra, hvor meget man søger, og hvordan, man får virksomheden ud, gennem sin sportsgren. Her skal man huske, at alt den hjælp man kan få, er noget der hjælper, og med tiden, kan dette vokse sig større.
Vi håber dette hjælper dig lidt videre, i jagten på sponsorer, når du skal køre motocross. Det kan naturligvis også bruges hos alle andre, quad, enduro, trial osv osv osv..
Der findes flere forskellige værktøjer online, til dette, hvis man har brug for mere hjælp. Her er google din nye ven, for her kan man finde stort set alt.
God jagt.































