Motocross Nyheder

Jakob Kjær kører ikke sæsonen til ende, efter uheldet i Børkop 2025

Artikel foto: Jakob Kjær

Crossbladet har fået en snak med Jakob Kjær, der desværre kørte galt til Oldboys DM i Børkop Motor Sport, og det betyder, at han ikke kommer med til A-DM finalen 2025 i Næstved.

Der er rigtigt mange, som kender Jakob Kjær, også bedre kendt som JKN, men Nielsen hedder han ikke mere, det er fortid. Vi har ikke den store kendskab til den 28årige Jakob Kjær, så vi fik os en snak med ham, i forbindelse med dagen i Børkop, hvor vi selv var til stede, for lige at høre lidt nærmere ind til, hvad der egentlig gik galt, den dag hvor han kunne have været på toppen af podiet.

Meget imødekommende

Jakob Kjær er altid glad og smilende, når vi møder ham i ryttergården, og så har han altid overskud til børn, der gerne vil have et billede med ham, eller en autograf, hvilket var tilfældet i Børkop. Jakob Kjær var veloplagt, til oldboys finalen, og klar til at køre noget ræs, for han bruger oldboys DM, som god træning til A-DM, da der også kommer mange andre gode kørere, der kan give gas.

Artikel foto: Milas og Matti er glade for JKN Autografer

Milas og Matti (billedet herover) skulle have kørt DAM i Lindknud, der desværre blev aflyst, grundet vejret, så i stedet for, kørte deres forældre til Børkop, hvor de kunne møde nogle af deres idoler. Jakob Kjær var en af dem, og her havde han overskud til at skrive et par autografer, og fået taget billeder, selvom det var en vigtig dag, for han kunne jo hente sin første DM titel i mange år.

Vi mødes ved kassen

Jakob Kjær var i hopla denne lørdag, og ville rigtigt gerne have crossbladet ud til “kassen” hvor man springer ned i “dalen” og kan lave nogle fede ting. Men vi sagde til Jakob, at han lige skulle køre det første heat, og få høstet lidt vigtige point, og så kunne vi filme noget til andet heat. (deal).

Første heat

Crossbladet stod ved hoppet, i enden af starten, hvor Alex Seier var flagpost, for her har man et godt overblik, på den øverste del af banen. Jakob Kjær var super godt kørende, men kørte og kiggede bagud, og ned på baghjulet, hvilket vi senere hen, fik at vide, var bagbremsen, der drillede lidt.

Uheld

Til sidst i det første heat, der forsvandt Jakob pludselig, og vi tænkte det kunne være en maskinskade, nu der var noget der drillede, men pludselig kom en kedelig besked på den fælles official walkie. Bare udtrykket som Alex Seier fik i ansigtet, fortalte at det var mere alvorligt, end først antaget, for det var Jakob Kjær, der var væltet, og han lagde stille på banen.

Presser sig selv

Jakob Kjær bruger blandt andet oldboys DM, som god træning til A-DM, for han har ikke tiden til at køre de mange udenlandske løb, da han er selvstændig hos JKN Byg, og det tager meget, af den ekstra fritid. Når Jakob passerer målstregen, vil han gerne have et vist forspring, så han kigger lige rundt, for at se om der er nogle omgangskørere, og hvis der er fri bane, så får den gerne lidt ekstra, så han kan nå de tider, han ønsker. Dette var også tilfældet i Børkop, hvor han måske blev lidt for ivrig. Jakob kom rundt nede ved klubhuset, og fyrede godt til den over det første hop, og her sprang han måske lidt for langt, og måtte op i den øverste del af svinget, for at komme rundt.

Kastet forover

Jakob Kjær fortæller til crossbladet, at han føler, at han ramte en jordknold, som pressede fordæmperen i bund, og så blev han ud af det blå, kastet forover, i høj fart, vel at mærke.

Der er lige et par sekunder, som Jakob er lidt i tvivl om her, men det siges, at han forsøgte at rejse sig, men sank sammen, men han mindes, at stævnelederen kom hen til ham, og han tog fat i ham, og forsøgte at komme op, og nærmest trak ham (stævnelederen) ned, i stedet for, der samtidigt sagde, at Jakob nok lige burde blive hvor han var, og så kom der hjælp.

Ambulance til Kolding

De brugte en del tid på banen, også efter ambulancen var kommet, så derfor blev middagspausen afviklet der, og resten af dagens heat, kørt efterfølgende. Jakob Kjær blev kørt til Kolding, hvor han røg i scanner, godt dopet af smertestillende, og endte på en stue.

Lændehvirvler og Tværtap

– Jeg fik et brud på L1 og L2 lændehvirvler, og brækkede en tværtap af L2. Sæsonen slutter derfor lidt tidligere end jeg havde håbet, fortæller Jakob Kjær til crossbladet.

Overnatte eller hjem

Lægen der kom og tilså Jakob Kjær i Kolding, sagde at de gerne ville have ham natten over, hvis han selv ønskede det, men det var også i orden, hvis det tog hjem. Jakob tog hurtigt beslutningen om, at han gerne ville udskrives, og tog de hjemmelige omgivelser. Helena (Jakob´s kone) kørte bilen, mens Jakob var omme bag i bilen, og så smuttede de hjem til bopælen.

Det var denne sæson

Det var en meget fattet Jakob Kjær, som crossbladet snakkede med i telefonen, der også kunne fortælle, at det var første gang nogensinde, at han var udgået fra en sæson. Lægerne sagde at tidshorisonten i hvert fald var to måneder, så han kommer desværre heller ikke til Næstved, og kører finalen af Fastlane MX Masters A-DM, som køres søndag 21. september 2025.

Tak

Jakob Kjær vil gerne rette en tak til dem der hjælp ham på dagen, og ikke mindst dem der har gjort det muligt at overhovedet kunne være til stede til afdelingerne i 2025.

Mx Shop – Morten & Britta
Jeppe Svane
ELT – Emil Larsen
Skaarup malerfirma
GM Byg og Vent
Fb Sandblæsning
JC Design&Print

God bedring

Vi ønsker Jakob Kjær god bedring, vi ved du kommer stærkt tilbage.

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk