Jonas Mortensen blev Dansk Mester i TCCD Basic 2025

Efter to år i Basic klassen, kunne Jonas Mortensen kalde sig for Dansk Mester 2025, og fra 2026 står den på Super GT.
Den 15årige Jonas Mortensen fra Silkeborg, er fra mange sider udråbt som et nyt stortalent, og han har helt sikkert også taget noget med sig fra motocross verdenen, som han var en del af, inden han satte sig bag rattet, og begyndte at køre bil, på lukkede baner. Jonas Mortensen startede sit første år i Basic klassen, med at vinde alle rookie priserne, for dernæst at tage mesterskabet.
TCCD – Dansk Mester 2025
Jonas Mortensen kunne det første år, han kørte med i Touring Car Championshop Denmark (TCCD), tage en flot fjerdeplads, i det samlede mesterskab, men med langt mere erfaring i værktøjskassen, kunne han altså her i 2025 snuppe sejren, og kommer øverst på skamlen i Padborg.
Basic klassen følger bilen, og ikke køreren, og betyder at alle kan køre med i denne klasse, uanset om man er med i et, eller 10 år. Det er klart den billigste klasse at køre med i, selvom det allerede her, kan være lidt dyrt, men det er den bedste klasse man kan starte op i, hvis man vil.
Jonas Mortensen har desuden også været yngste deltager, i denne klasse. Se hans modstandere
2026 byder på en ny, og noget større klasse, i Super GT, så det bliver spændende. Han er allerede hoppet væk fra den lille røde bil, med forhjulstræk, og i den store blå, med baghjulstræk. De kan lige få klemt de sidste par træninger ud af 2025, i den nye bil, så de kan blive helt klar.
Stort tillykke med titlen.





























