Jonas og Claus skal i gang med anden halvdel af 2025 sæsonen

Jonas Mortensen og Claus Voetmann skal den kommende weekend 16 og 17. August 2025, i gang med anden halvdel af sæsonen. De holder under samme tag, men kæmper indbyrdes.
Der sker mange spændende ting, hos Jonas Mortensen og Claus Voetmann (artikel foto) hvor de skal i gang med deres anden halvdel af sæsonen, efter en lang, men fortjent sommerferie. De har begge hjemme i teltet hos Jonas Mortensen Motorsport, hvor begge teams, og medhjælpere, hjælper hinanden, hvilket i øverigt fungerer rigtigt godt, men så snart de kommer ud på asfalten, så er de rygende konkurrenter. Man kan godt sige at Claus Voetmann er læremesteren, og Jonas Mortensen lærlingen, men det ser lidt anderledes ud, når man kigger på den samlede stilling af den nye serie Touring Car Championship Denmark, hvor Jonas er bedst placeret.
Touring Car Championship Denmark
Serien starter op igen, den kommende weekend, hvor Jonas Mortensen starter ud på en samlet tredjeplads, og Claus Voetmann på en femteplads. Der er bare lige det, at man kan trække nogle af de dårligste heat fra, og så ser det lidt anderledes ud, men det sker først til sidst i serien. Læs mere
Jonas og Super GT
Jonas Mortensen er et talent indenfor denne bilsport, og han giver gerne de lidt ældre baghjul, men den “lille røde bil” med omkring 100hk, bliver snart skiftet ud. Jonas skal dog køre denne sæson til ende, men fra 2026, så står den på Super GT, en Mercedes med 220hk, og så er den baghjuls trukket. Jonas Mortensen får dog lige smagt på den nye serie, hvor de skal med og prøve på Jyllandsringen, så det blive en stor oplevelse for knægten, sammen med de helt store teams.
Se bilen: Se og hør hans Mercedes Super GT på instagram HER
Vi kan desværre ikke være med denne weekend, men vi skal lige se om der ikke kan klemmes en afdeling mere ind, inden de slutter denne 2025 sæson af.
Alt muligt held og lykke til Jonas og Claus.















