Motocross Nyheder

Kim Alex Olsen er dobbelt danmarksmester i motocross 2026

Kim Alex Olsen, DM Vinder 2025, OB DM 2025, MX, Motocross, Crossbladet, Motocross Nyheder
Artikel foto: Kim Alex Olsen

Kim Alex Olsen er dobbelt danmarksmester i motocross i 2026, da han vandt både DM Veteran og DM Classic i hans klasse.

Crossbladet har fået en længere snak med den 58 årige Kim Alex Olsen, fra Farum, der til hverdag arbejder som blikkenslager. Når arbejdet er overstået, så går en stor del af tiden med motocross, og sådan har det været i over 40 år, hvor kun skader har holdt Kim Alex Olsen væk fra ryttergården. Sæsonen er ikke helt overstået endnu, men Kim Alex Olsen kan køre den til ende, som dobbelt danmarksmester 2026, og det har vi hørt lidt mere ind til, for en af finalerne kørte han ikke med i.

DM Kejserdalen 2026

Til den sidste afdeling af DM Oldboys Veteran 55+, kunne Kim Alex Olsen lukke og slukke året, med sejre i alle heat, men det var lige før, at det ikke skulle ende således. For på anden- omgang, i andet heat, der fik Kim Alex Olsen sparket til en stolpe, der holder et net, så man ikke kan ramle ned på det andet banespor. Styret gik fri, men ikke resten, og så stod han på taget, men kom tilbage på maskinen igen. Her kunne Kim Alex Olsen mærke, at der var noget helt galt, med den ene fod, for det var ligesom om, at der var nogle knogler, der gned mod hinanden, mens det dunkede og sved.

Kim Alex Olsen kørte heatet til ende, og vandt, men da han ramte ryttergården, mødte han en samarit, og her sagde Kim Alex Olsen, at de nok lige burde kigge lidt på han tæer, da han var overbevist om, at de var brækket. De fik støvlen af, og kigget nærmere på det, men tæerne var ikke brækket, eller det vil sige, det ydersted led på storetåen var (fandt de ud af senere), men det var neglen, der var flået af, helt nede ved neglebåndet (arhg) hvorefter de tog neglen helt af.

Trods dette uheld, så vandt Kim Alex Olsen på dagen, og kunne lade så kåre som Dansk Mester i Veteran 55+, med flotte 200 point, altså med sejre i alle heat, han har kørt.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Top 5 i klassen

Screenshot, dmusport.dk - DM Veteran stillingen 2026, DM 2026, Kim Alex Olsen, MX, Motocross, Crossbladet, Motocross Nyheder
Artikel foto: Screenshot, dmusport.dk – DM Veteran stillingen 2026

DM Classic 2026

Crossbladet var med til finalen i Kolding, men studsede egentlig ikke over, at Kim Alex Olsen ikke var til stede, da der skete så meget, det gik først op for os, til pokaloverrækkelsen. Vi kendte ikke til uheldet på Kejserdal, på dette tidspunkt, men Kim Alex Olsen kunne faktisk udeblive lovligt (må trække to fra), og alligevel vinde danmarksmesterskabet i klassen Pre 08.

Kim Alex Olsen måtte desværre udeblive fra Kolding, grundet hans tå, men kunne altså indkassere endnu et dansk mesterskab, og er dermed dobbelt danmarksmester 2026.

Tilbage på maskinen

Da vi snakkede med Kim Alex Olsen torsdag aften, fortalte han, at han er tilbage på maskinen, for han skulle jo helst gerne lige runde Sjællandsmesterskaberne af også. Her fører han OB 40+ Mix A/B, men der er ikke råd til at udeblive, så den skal altså køres til ende, med en øm tå.

Dobbelt danmarksmester 2026

Kim Alex Olsen kan dermed kalde sig for dobbelt danmarksmester 2026, mens han kører årets sidste par heat til ende, hvilket er super flot. Vi spurgte ind til, om han allerede nu havde en plan for 2027, og der kunne han fortælle, at han har snakket med lidt Claus Menne Nielsen, og Mikkel Caprani om lidt 125’er sjov, i håbet om at der måske kan komme lidt flere med og køre noget ræs.

Stort tillykke med begge titlerne, og tak for snakken.

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
×