Kører af hop og gennem hegn – Vild sidevogns debut på Uhre

Stephan Rye Jørgensen har erhvervet sig en sidevogn, og havde erfarne Mikkel Mødekjær med, til debut på Uhre lørdag.
Vi har været på Uhre, hos Herning Motocross, lørdag 19. Juli 2025, hvor der igen var overdrevent varmt, men afsted det skulle vi. (Mere om det senere). Der var kørt en del træninger, og pludselig dukkede Mathias Hussmann op, dog på en solo, for hans sidevognsmakker Karsten Mols, mente der var vigtigere at holde ferie. Hussmann havde snakket med Stephan, og fortalte han var smuttet på Uhre, så de pakkede også bilen, og kørte mod Herning Motocross, med en nyerhvervet sidevogn.
Første gang på en bane
Stephan Rye Jørgensen havde hentet denne sidevogn fornylig, og de havde blot kørt et par ture, hjemme på bopælen, så det var første gang på en bane. Stephan havde en makker med som sandsæk, og det var den meget erfarne, og lidt modige Mikkel Mødekjær, fra Fyn.
WHAAT De kørte gennem hegnet!!
Vi stod og blomstrede oppe ved familien Ørstrøm, hvor Line-mor sad inde i camperen. Vi hørte noget træ der knaste, og så fløj hun op. “De kørte sgu gennem hegnet og ramte en kassebil” !!
Der var lidt forvirring, og da vi kom ud på grusvejen, kunne vi se at Stephan Rye sad på jorden, og Mikkel stod helt stille. De kørte den første tur sammen, i den nye sidevogn, og på vejen rundt for anden gang, så kom Stephan lidt for meget til venstre, og kørte af hoppet, ligefør nedkørslen, og de rullede rundt, gennem hegnet, og ned i ryttergården, hvor de begge røg af dyret.
De ramte heldigvis ikke kassebilen, og der var underligt nok ikke andre parkeret oppe i hjørnet, hvilket der normalt er. De kom ikke pokkers hurtigt, så det virkede nok vildere, end hvad det var, men der skal ikke meget til, for at komme til skade, men der skete ikke noget med dem.
Hurtigt flashback.. Lige da vi så hvor det var sket, fløj ulykken med Keld Vestergaard lige gennem os, for det var samme hop, hvor han blev trukket af, og ind i træerne.
Nakkekrave gik til
De kom begge hurtigt på benene, men var naturligvis lidt “WTF agtige” og her opdagede Mikkel Mødekjær, at hans nakkekrave var brækket over i to, så den gjorde altså sit. Han fik fundet en anden frem, og så kørte de atter ud på banen, og fik en stak gode træninger bagefter.
Hvad planen er med denne sidevogn, det ved vi ikke, men…
Vild oplevelse, uden den store fart, men de fik i den grad opmærksomhed. Der kommer flere billeder af dem senere på aftenen, og med det ødelagte hegn…































