Lidt over 130 kørere er tilmeldt DAM 4, hos Aars Motocross Klub

Den kommende weekend, lørdag 14. juni 2025, skal der køres afdeling fire af Dansk Amatør Mesterskab i Aars.
Dansk Amatør Mesterskab 2025 der afvikles i DMCU, er kommet til deres fjerde afdeling her i 2025, og det køres hos Aars Motocross Klub. Vi har været en tur gennem listerne, for at kigge på de tilmeldte kørere, og oppe Nordpå, der laver de det lidt anderledes, for her har man to tilmeldingsmuligheder, med to forskellige baner, fremfor at samle det hele på en tilmelding.
Lidt over 130 kørere
Der er i skrivende stund, tirsdag morgen 10. juni 2025, tilmeldt 131 kørere, fordelt over alle klasserne, og på to forskellige tilmeldingssider. Der burde faktisk være en del flere på den lille bane, da den også har fået en overhaling, og er blevet noget federe, end hvad den tidligere var.
Lige nu:
- Maxi banen – 103 kørere
- Micro banen – 28 kørere
Perfekt motocross vejr
Hvis man endnu ikke har set landets vejrudsigt, så kan vi da lige fortælle, at man ikke skal pakke regntøj, paraply eller gummistøvler, for de lover sommervejr, der kræver sommertøj, solcreme og masser af væske. Det kommer nærmere til at støve, lørdag, når denne afdeling skal afvikles i Aars.
Tilmelding åben endnu
Det er fortsat muligt at sikre sig en plads til DAM 4 – 2025, i Aars, for tilmeldingen er fortsat åben, og her kan man sikre sig en plads for bare 300kr. Tilmeldingsfristen for eftertilmelding er sat til torsdag 12. juni 2025, til midnat, så hvis man er til sol og motocross, er det afsted.
Tilmeld Maxi – Du kan sikre en plads her
Tilmeld Micro – Du kan sikre en plads her
Held og lykke med mesterskabet.































