Løbet er kørt for Keld Vestergaard, der misser DM titlen i 2026

Keld Vestergaard har ikke haft 2026 på sin side, når man snakker DM, og nu er løbet kørt, med blot en afdeling tilbage.
DM Quad 2026 er svært, når man blot har tre afdelinger at skrabe point samme i, hvilket også er lidt tosset i sig selv, for der er ikke plads til at være uheldig. Hvorfor man har valgt kun at lave tre Quad DM afdelinger, vides ikke, men det kan være at det er fordi, der ikke er så pokkers mange tilbage “af dem” her i 2026, og i de tre år vi har været med, er der alt andet end fremgang bag bommen.
Haderslev
Til den første DM afdeling i Haderslev, som er Keld Vestergaards nye hjemmebane, kørte det bare, med en måske lidt forandret Keld, som stadig kørte stærkt, men ikke det vilde “fearless” vi tidligere har set. Det virkede som om at Keld tænkte lidt mere over tingene, selvom der stadig er en lille showmand gemt i ham. Men Keld havde alt andet en heldet med sig, for i andet heat, knækkede bagakslen på hans maskine, hvor han førte, og her tabte han nogle vigtige point, i det samlede regnskab, da han udgik, og så er det svært med blot tre afdelinger.
Uhre
Igen havde Keld Vestergaard et super flot første heat, hvor der igen var tænkt over tingene, men så kom uheldet atter tilbage, da han crashede på deres populære step-down, ude bagved. Keld blev losset af maskinen, som han selv forklarede det, og hans kill switch gik i stykker, men en anden kører trådte til, og gav ham hans, så Keld kunne komme videre. Det var desværre ikke nok, selvom Keld gennemførte, så var Simon Thuesen (igen) stukket af, og snuppede sejren.
En DM afdeling tilbage
Lige nu er det Simon Thuesen, der er favorit til at snuppe DM titlen, da han er i front med 94 point, og nærmeste forfølgere, er Viggo Søe på andenpladsen, med 84 point, og Villads Barlo på tredjepladsen med 74 point.
Keld Vestergaard er sidst i klassen med 70 point, men et DM podie er indenfor rækkevidde.
Den sidste DM Quad afdeling køres i Møldrup til august 2026. Se stillingen i alle klasser her
















