Lørdag har vi været til Midtcup (2) 2026 i Billund Motocross Klub

Crossbladet ændrede planer i 11. time, og drog afsted mod Billund Motocross Klub, til anden afdeling af Midtcup 2026.
Vi havde egentlig lavet en plan om at tage til DM i Haderslev, lørdag 6. juni 2026, men da vi fandt ud af, at fire, af vores seks ambassadører, skulle køre Midtcup 2026 i Billund, så ændrede vi planer. Det er sjældent, at vi kan samle dem alle, hvilket heller ikke lykkedes i dag, men der var flere, og de skulle altså have vores opmærksomhed, for de repræsenterer jo crossbladet.dk
Tæt på 70 kørere
Vi kender ikke det helt præcise antal deltagere, fra de tre klubber, Billund, Hampen og Lindknud, men et godt bud, er omkring de 70 deltagere, denne lørdag. Det har været et super godt motocross vejr, hvor der lige kom en bette regnbyge ud på eftermiddagen, men herefter var der atter sol. Der har været godt gang i begge baner, så vi har haft nok at se til, altså når vi ikke snakkede med en masse.
En anderledes start
Vores to ambassadører, Mathias Skov (artikel foto) og Phillip Hansen, vandt er heat hver i 125 2T. Der var seks kørere i denne klasse, men start to, var helt crazy. Phillip tog starten, med Mathias lige i hælene, og de rundede første sving, kørte over hop 1, og skulle til venstre i sving 2.
Her rammer Mathias baghjulet på Phillip og vælter, men resten af kørerne ramler ind i Mathias og roder rundt i sving 2, mens Phillip er stukket af.
Vi stod på den anden side, og så ikke starten (men har fået en video) men filmede Phillip, der var længe foran, og til sidst stoppede vi optagelsen, for de andre kom ikke. Helt skørt.
(Der skete ikke noget med nogen, de tumlede bare lidt i sandet).
Fed dag i Billund
Vi har hygget totalt igennem, og det har været en god dag, på nogle fede baner, og uden et eneste uheld, så det er jo altid en god ting. Det her sammenhold er bare helt unikt. Den sidste afdeling af i alt tre, skal køres hos Hampen Motocross klub midt i august 2026.
Billeder og Video
Vi har filmet, som kommer online på vores kanaler, når det er klar, og billederne, der måske blev lidt flere end hvad vi havde regnet med (tæt på 400) ryger på vores Facebook side, lidt senere. De kommer som altid online af flere omgange, men er et stort samlet album. Se alle album her
Resultaterne
Godt kørt allesammen, og tak for en fed dag.

















