FØLG OS | FACEBOOK | INSTAGRAM

Motocross Nyheder

Lørdag var crossbladet med til JM 2025 i LUKS, og det var fantastisk

Artikel foto: JM 2025, Lemvig

Tiden var inde til at komme ud til et LUKS løb, og her blev valget hos klubben i Lemvig, og det var fantastisk.

Crossbladet har hele tiden haft en plan om at komme til et LUKS løb, under ungdomsringen, men det har bare ikke passet ind i vores program, før nu. Lørdag 5. april 2025 skulle der køres anden- afdeling af de Jyske Mesterskaber 2025, hos Støtteforeningen Lemvig Ungdomsgårds Cross, og her skulle Alexander Johansen også køre med, så nu var tiden ind til at komme afsted.

Landede 08:00

Vi ankom til crossbanen omkring klokken 08:00, så kunne vi lige nå at lidt af det hele med, inden de skulle i gang med deres to træningsomgange, for mere bliver det ikke til. Vi fik parkeret bilen, i en ryttergård med god plads, og her var de forskellige ungdomsklubber delt op, med skilte, så man kunne hvem der hørte til hvad, så det var faktisk en smart ide, selvom der gik lidt tid, før vi opdagede det. Vi fik snakket lidt med Team Johansen og deres naboer, og her kunne vi se, at der faktisk var en del flere vi kendte, end vi lige forventede, så der gik hurtigt hygge i den, men det hører sig jo også til.

Maskinkontrol

Vi har nævnt det tidligere, og det var som et flashback til de unge dage, for det holder de altså fast i, når der køres løb her, og med maskinkontrol, og hjelmsyn, hver gang der køres løb, får man altså sorteret mulige maskiner fra, eller hjelme, der ikke burde slippes løs på banen. Det burde de også have hos de andre forbund her i 2025, og det tager jo ikke lang tid at komme igennem.

Totalt fed bane

Vi ved ikke helt hvad vi havde forestillet os, men det var ikke i nærheden af det vi så, for det var en vildt fed bane, som var en af de hurtige baner, med sine 1.050 meter. Det er en hård bane, uden de vilde huller, men den havde det hele, med fede hop, mange sving, og lækker langside efter starten. Det er super ærgerligt at man i LUKS maks må have 125cc, for den kunne nemt bære mere.

Venlige mennesker overalt

Det er altid svært at forestille sig noget, når man ikke har oplevet det før, men der var glade og smilende mennesker overalt, lige meget hvor man kom hen. Man kunne virkelig fornemme at de mange unge mennesker hyggede sig med dette, og gladeligt vender tilbage, næste gang der skal køres løb. Det har været en meget positiv oplevelse at være med til, og bestemt ikke den sidste.

Kaffen!

Mange ved det, og dem der ikke ved det, ser det nu, for hver eneste gang, at vi besøger et nyt sted, så skal kaffen bedømmes, og det er ud fra den første kop. Den var bare lige i skabet, og det er sjældent, måske kun anden, eller tredje gang i vores historie, at vi kan give den 5 af 5. (Tak).

Billeder fra dagen

Vi opretter et album på vores tilknyttede Facebook side HER og der kommer de online af et par omgange, for Facebook kan være lidt drilsk. Du er velkommen til at bruge vores billeder på de sociale medier, men du må ikke cutte vores vandmærke, og så må du gerne skrive hvor de er fra.

Du kan finde albummet her

Tak for en super fed dag, og jeres gæstfrihed, det var har været en fornøjelse.

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk
×