Mathias og Teresa blev gift lørdag, men skulle i MX Indoor søndag

Crossbladet var tilbage i MX Indoor søndag, og her dukkede en sjov historie op, som vi bliver nødt til at dele med jer.
Vi landede i MX Indoor i Herning lidt efter 09:00, med den forventning om at der ville være rigtigt mange, fordi så går tiden lidt hurtigere, så tæt på jul. Der var vel omkring 18 kørere, og mellem dem, var både Mathias og Teresa (artikel foto) der er forældre til Milas og Matti, der begge kører motocross. Lige den del er der ikke noget nyt i, for nogle gange skiftes de til at være der, og andre gange er de begge afsted. Vi ved faktisk ikke helt hvorfor, at vi fik spurgt om de havde kage med, men det havde de i den grad, og endda også nok så alle kunne få et stykke.
Blev gift lørdag 20-12-2025
Vi fangede Teresa, mens Mathias var ude i hallen med en af drengene, og her fortalte hun til crossbladet, at de begge havde snakket om, at passe lidt bedre på hinanden, og gerne ville have papir på deres forhold. – Man ved jo aldrig hvad der sker, og vi bor jo sammen, har hus og børn sammen, så vi kontaktede en advokat, der faktisk rådede os til at blive gift, fortæller Teresa videre.
– Det var faktisk lidt af en impulshandling, hvor andre planlægger det i rigtigt lang tid, fortæller Teresa. – Jeg har da haft den helt store drøm, om et kæmpe kirkebryllup, med en kæmpe fest, men sådan noget gider Mathias ikke rigtig, smågriner Teresa, mens hun fortæller mere om deres lynbryllup. – Vi blev gift på rådhuset, og spiste noget god mad i Ebeltoft, og klokken 21:30, var vi atter på vej hjem, denne gang som Mathias og Teresa Laursen.
– Hvem ved, måske vi laver det store kirkebryllup og den store fest, om 12,5 år.
Bryllup lørdag, MX Indoor Søndag
– Det er jo lidt svært at fortælle de kære børn, at man ikke komme ud og køre motocross, “bare fordi mor og far er blevet gift” så søndag, der skulle vi altså afsted til MX Indoor, som vi plejer om vinteren. Det var i hvert fald et par glade, måske lidt trætte drenge (Milas og Matti) vi mødte i Herning søndag, men der var jo motocross, venner, og ikke mindst kage, og så var alt jo godt.
Stort tillykke med den store dag, og tak for at dele den med os.
Kagemand

Tak for KageMAND (se billedet herover) brunsviger kagemand.. Ny favorit!
















