Mathias Skov vinder, til DAM Finalen 2025, og blev B-kører

Efter en hård 2025 sæson, med en skade der kostede sommeren, kæmpede Mathias Skov sig gennem en vild dag på Mols, til finalen af Dansk Amatør Mesterskab, og blev B-kører.
2025 sæsonen skulle have set langt anderledes ud, end som den endte, for vores 15årige ambassadør, Mathias Skov, der har rykket sig rigtigt meget, efter han kom på 125cc. Mathias Skov sprang nemlig for langt på et hop til DAM 4 i Aars, tilbage midt i Juni måned 2025, og det blev fatalt for ham, da skaden var noget mere omfattende, og kostede en sommer udenfor banen.
Sommeren 2025 aflyst
Mathias Skov havde mange planer for sommeren, sammen med familien, men alt måtte aflyses, og sættes i bero, for skaden var værre end først antaget. Det skulle vise sig at, begge knogler lige under skinnebenet var brækket, og det er dem, der holder anklen, så det skal sættes på plads. Det kostede en sommer i kørestol, og på krykker, men han er en fighter, og kom stærkt tilbage.
Bare 2 point
Noget af det som sad i baghovedet, var at Mathias Skov blot manglede 2 point, for at blive B-kører, og dem kunne han hente til DAM 4, i Aars, men har måtte sidde ude, og vente på han kunne køre igen. Tiden fløj, og Mathias blev klar, og måtte endelig køre, til DAM 7 i Lindknud, og her var alt klar. Så gik det desværre sådan, at denne afdeling blev aflyst grundet vejret, og så var der kun en mulighed tilbage, og det var finalen på Mols, så denne afdeling skulle bare køres.
Endnu mere vand
Som mange nok ved, så har de seneste par dage, fredag og lørdag, været plaget af store mængder vand, og det lignede ikke en finale af Dansk Amatør Mesterskab 2025, der blev afviklet. Trods de store mængder vand, og mange der ikke stillede op, selvom de var tilmeldt, på finaledagen, så gennemførte de løbet, hos Mols Cross, så dette var chancen, der skulle tages.
Sejr og B-kører
Mathias Skov meldte klar på dagen, hvor mange i klassen ikke var klar, så var han opsat på at gennemføre dagen, så han kunne hente de to vigtige point. Mathias skabte lidt spænding for sig selv, da han lige skulle teste bommen, ved at køre ind i den, og dermed komme sidst afsted, men det lykkedes ham alligevel, at indhente det tabte, og vandt på dagen. Det betød også, at Mathis Skov nu er klar til den hårde klasse, fra 2026, og det kræver hård træning, men det er han helt sikkert klar til.
Mathias Skov har virkelig udviklet sig meget det seneste år, med stor fremgang, så vi glæder os rigtigt meget til at se ham køre hele DAM serien i 2026.
Tillykke Mathias, det er godt gået.





























