Motocross Nyheder

Melby Micro Cross Club vinder DMU Yamaha Kids Cup 2026

Melby (1) Broby (2) Børkop (3) - Kids Cup 2026, Corssbladet, Motocross Nyheder
Artikel foto: Melby (1) Broby (2) Børkop (3) – Kids Cup 2026

Crossbladet har været med til finalen af DMU Yamaha Kids Cup 2026, hos Herning Motocross, og det har været en fed dag.

For fjerde dag i træk har crossbladet været afsted på nye oplevelser, og søndag 27. september 2026, der stod den på finalen af DMU Yamaha Kids Cup 2026, på Uhre, hos Herning Motocross. Vi landede i ryttergården klokken 07:30 søndag morgen, og vi nåede nærmest ikke ud af bilen, før vi kom i snak med det første hold mennesker og børn, og herefter er dagen bare fløjet afsted.

Totalt fed dag i flot vejr

Der har bare været fart over feltet på Uhre hele dagen, i det flotteste vejr, og med to gennemgående fede baner, som bare var blevet kælet om. Den mindste bane havde endda fået sin helt egen start igen, og den er et helt nyt sted, nærmest på tværs i ryttergården, fra noget af den gamle speedway bane, og det var bare en super god løsning. (kommer billeder derfra i albummet på Facebook).

Den første halvdel af dagen (inden middag) var lidt stressende med forældre der havde fået lidt for meget sukker, men den gode Peter Beck (dommeren) fik styr på de fleste, og så kom der lidt mere ro på, til den sidste halvdel af dagen, hvor ungerne bare havde en stor fest.

Ingen ambulancer

Der har været nogle vilde crash, men det var nogle seje unger, som kom op og gå igen, så vi har ikke haft besøg af nogle ambulancer, denne søndag. Alle flagposter og opsamlere har været i aktion, for det var en svær bane, det der kartoffelmuld, men er jo lige for alle, og så lærer man jo os lidt.

DMU Yamaha Kids Cup 2026

Vinderen af DMU Yamaha Kids Cup 2026, blev Melby Micro Cross Club, med Broby Motocross Klub på andenpladsen, og Børkop Motor Sport, på tredjepladsen. (artikel foto). Vi forsøgte at klikke billeder af pokaloverrækkelsen, men det var lidt af en kamp, men vi fik da en stak, der kommer online, som det første, når vi opretter et album på vores tilknyttede Facebook side.

Lang dag, men også en fed dag, med tæt på 100 børn, forældre, søskende, bedsteforældre, venner osv osv, det har været en stor fest, men vi er også trætte, for vi har oplevet meget.

Tak for en super fed finale!!

Billeder

Vi opretter et album, på vores Facebook side, og selvom de kommer online af flere omgange, så er det et stort samlet album. Se alle album her (kommer alle herfra også, når det er oprettet). Vi starter ud med pokaloverrækkelsen, og så pumper vi ellers bare online, når de er klar.

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
×