Mikkel Jensen er kommet stærkt tilbage efter skade først på året

Lørdag til JM-FM 2026 i Kolding, der mødte vi Mikkel Jensen for første gang i lang tid, og han er vendt stærkt tilbage.
Mikkel Jensen havde en lovende 2026 sæson foran sig, lige indtil marts måned, hvor han i andet heat af vinterturnering Syd, på Nybøl banen i Sønderborg, udgik med en brækket ankel. Det er jo desværre sådan noget der sker i motocross, men nogle kæmper videre, og de må vi sige at Mikkel Jensen har gjort, for vi så ham køre en rigtig god omgang motocross, på den hårde bane i Kolding.
I gang før sommerferien
Vi fik en kort snak med Mikkel Jensen, lige efter tidskvallen i Kolding, hvor han klarede sig rigtigt godt, og her fortalte Mikkel, at han var kommet i gang lige inden sommerferien. Mikkel havde også fået trænet lidt henover sommerferien, men han følte ikke selv, han var 100% endnu.
Uheldig dag i Kolding
Mikkel Jensen havde i den grad farten i hans 85’er der henover sommeren er blevet orange, og han tog faktisk starten i begge af dagens heats. Det første heat gik over stok og sten, men en god andenplads, men på enten den andensidste, eller sidste omgang, slog han ud med armene, og trillede stille hjem. Forhjulet var desværre punkteret, og så er der ikke meget at gøre på sådan en bane, som den de kørte på hos Kolding Motocross Klub, så det kostede dyrt. Mikkel tog det overraskende pænt, selvom han var ærgerlig, og det kan mange andre børn godt lære lidt af.
Det andet heat, holdte maskinen hjem, men trods en flot andenplads, så var det løb kørt, og podiepladsen forsvandt, da der kom nul point på kontoen, i det første heat.
Det vi så, var et glædeligt gensyn, med en Mikkel Jensen, med masser af fart, og selvom han ikke selv mener, at han er på 100% endnu, så kan det ikke være pokkers langt derfra.








