Mikkel Staal er godt i gang med sin anden sæson på 125cc i 2026

Mikkel Staal brugte 2025 som læringsår på 125cc og er efterfølgende kommet godt i gang med sit andet år i 2026.
Vi fangede Mikkel Staal og hørte lidt om, hvordan 2026 sæsonen på 125cc, er gået, hvilket er hans anden- sæson, og der hvor det begynder at kaste resultater af sig. Mikkel kører for KK Academy, hvilket han er utroligt glad for, og det har hjulpet ham rigtigt meget, dertil hvor han er i dag.
Jagten på B-klassen
Mikkel Staal henter point i stort set alle de heats han kører med i, både hos DMU og DMCU, hvor højdepunktet indtil videre i 2026, var den første afdeling af Dansk Amatør Mesterskab 2026 i Grenaa, hvor han kom øverst på skamlen. Formen har aldrig været bedre hos Mikkel Staal, der hele vinteren har gået til boksetræning, og inden sæsonopstart, blev teknikken pudset af på en tur til Italien.
Målet for 2026 er at blive B-Kører, og mon ikke han også når det, i denne sæson.
Lørdag 30. maj 2026, skal han køre tredje afdeling af Dansk Amatør Mesterskab, der denne gang afvikles i Billund Motocross Klub, og her holder crossbladet naturligvis øje med den unge mand.
















