FIND SVAR I VORES FAQ

Motocross Nyheder

Mikkel Staal slukkede lyset, og reddede Alex Seier i Aulum

Mikkel Staal, ledning i hjulet, Aulum Cross Bane, MX, Motocross, Crossbladet, Motocross Nyheder
Artikel foto: Mikkel Staal

Der var en lidt sjov episode på banen i Aulum, som skete lige foran os, hvor Mikkel Staal slukkede lyset hos Alex Seier, og reddede ham, da Mikkel stjal opmærksomheden.

Vi stod i den ene ende af ryttergården, og skulle egentlig lige snakke med Alex Seier, og da han kom ind til bilen, så vi at der sad en gren i hans forhjul, og ville lige have et billede af det, og høre hvor han havde været henne. Lige i det samme, så kom Mikkel Staal (artikel foto) kørende ind i ryttergården, og pludselig så var der viklet noget ind i hans baghjul, som stoppede maskinen.

Hoooold…

Først kunne vi ikke lige se hvad det var, men der var noget viklet ind i Mikkel´s baghjul, og han stoppede noget overrasket op. Jo Mikkel Staal havde simpelthen fanget en ledning, der var på tværs af ryttergården, og det var Alex Seier, der havde trukket en ledning på tværs, så han kunne få strøm fra naboen. Nogle havde overnattet i Aulum, da nogle havde været i Møldrup dagen forinden, og andre var kørt direkte fra DM for Klubhold 2025 på Korskro dertil, så strøm skulle de bruge.

Reddede Seier

Man kan godt sige at Mikkel Staal reddede Alex Seier, for lige at forklare, hvilket krat han havde været ude i, for det var lidt afslørende med den gren, fra en busk, i forhjulet. Fokus skiftede til Mikkel, for han havde nakket den ledning godt og grundigt, og den kommer der ikke lige strøm igennem, lige med det samme. Hjælpen var dog hurtigt fremme (Steffen Sørensen) da flere så, hvad der skete, mens andre, ikke opdagede noget, før nu, hvor de ser artiklen.

Steffen Sørensen, Ledning, Redningsmand, MX, Motocross, Crossbladet, Motocross Nyheder
Artikel foto: Steffen Sørensen

Steffen Sørensen (Benjamin´s far) var Mikkel´s redningsmand, og kom hurtigt springende, og fik ledningen ud af baghjulet på Mikkel´s Yamaha. Mikkel var lidt overrasket, men havde ikke gjort noget forkert, det var nok bare Alex, der ikke helt havde tænkt den helt igennem…! Alex Seier skal godt nok have en ny kabeltromle, men mon ikke der står en sponsor klar med en ny, i næste uge.

Der sker mange ting i ryttergården, og er det lige foran os, så klikker vi billeder.

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk
×