Mysteriet om den forsvundne kæmpe pokal til Quad DM 2026

Til sidste Quad DM afdeling 2026 i Møldrup Motor Klub, der oplevede vi noget underligt, for der forsvandt en pokal.
Crossbladet landede i ryttergården hos Møldrup Motor Klub, hvor der blev kørt DMU C-Cup og sidste afdeling af DM Quad 2026, hvor der desværre kun var tre afdelinger i år. Som altid skal vi helst gerne ind i klubhuset, og have en kop kaffe eller to, og lige hilse på dagens dommer og stævneleder, men de var allerede på farten, da vi ankom. Men inde midt i lokalet, der var kranse til kørerne, og så var der også en kæmpe pokal, til vinderen DM Quad, men hvilken klasse, er vi lidt i tvivl om.
Mysteriet om den store pokal
Vi nåede ikke at klikke et billede af den, mens den stadig var i klubhuset, for vi ville jo komme til at se den, når kørerne skulle på podiet, eller det troede vi da i hvert fald.
Det skulle nemlig gå hen og blive lidt af et mysterie, for den store pokal, var pludselig forsvundet fra bordet, og der var kun kranse tilbage. Dette skabte en del forvirring i klubhuset, og vi fandt aldrig ud af, hvad der helt præcis var sket. Sidenhen, har vi hørt, at der er nogle undersøgelser i gang, så hvis vi er heldige, kommer der nok en forklaring omkring dette.
Vi følger op på dette, så snart der kommer en forklaring.








