BLIV AMBASSADØR | SE STARTPAKKE

Motocross Nyheder

Nicolai Skovbjerg havde stort publikum til træning i Lindknud

Artikel foto: Nicolai Skovbjerg

Tirsdag eftermiddag var der åben træning i Lindknud Motocross Klub, selvom der er crosslejr. Det udnyttede campen´s ene træner, Nicolai Skovbjerg, selvom det var svært.

Crossbladet er velankommet i Lindknud Motocross Klub, og selvom der ikke var noget kørsel, grundet vejret, så var der alligevel åben træning, for kørere udefra. Nogle valgte at lade grejet være i bilen, mens andre (læs få) fik klemt lidt træning ud af den ret svære motocross bane, der havde fået en del vand. Der var dog lidt flere aktive kørere på den lille bane, hvor der var et par nye på besøg, og de fik da noget af en oplevelse, for denne bane var også ret svær at køre på.

Sad og ventede en time

Den åbne træning startede klokken 17:00, men trænerne, og campen´s kørere, kunne vist starte lidt tidligere, eller så var det noget de havde hørt. En ting er sikkert, og det er at, der sad en kæmpe flok mennesker oppe ved klubhuset, og de ventede kun på en ting, nemlig Nicolai Skovbjerg. Vi var omkring klubhuset, ved 16:00 tiden, og allerede her sad de og ventede, og forventede, at Skovbjerg snart kom i gang. Der kom dog lige en sidste regnbyge, som Nicolai sprang over, men til sidst, kom han i gang, til stor glæde for de mange fremmødte.

(Artiklen fortsætter efter billederne)

Artikel foto: Mange kiggede på Skovbjerg træne
Artikel foto: Nicolai Skovbjerg træner i Lindknud
Artikel foto: Mange kigger på Nicolai Skovbjerg træner

Helt normalt

Det var en svær bane, også for Nicolai, men det er jo helt normalt, og når man kører på det plan, som Skovbjerg gør, så skal man kunne håndtere det, og det kan han. Vi er faktisk lidt imponeret over, hvor godt Nicolai kom rundt på Maxi banen, for den er djævelsk, når den er smadret.

Nicolai Skovbjerg skal til Finland og køre, den kommende weekend, og det er ikke meget pusterum han får sig, for når han er færdig med træneropgaven i Lindknud, så skal han videre.

Der var kun Skovbjerg på banen, i et godt stykke tid, hvorefter der kom nogle enkelte mere i gang, men det var altså ikke mange, der skulle ud og træne, til den åbne træning.

(Artiklen fortsætter efter billederne)

Artikel foto: Der er fri slushice i Lindknud

Nicolai Skovbjerg fik klemt to træninger igennem, på omkring 25-30 minutter, denne tirsdag, og mellem de to træninger, der fangede vi ham lige i klubhuset, hvor der er slushice. Det er en god måde at få væske på, og det er ret populært på denne crosslejr i Lindknud Motocross Klub.

Vi klikkede lidt billeder af træningen, og en masse andet på crosslejren. Dem og mange andre, dem kan du finde lidt senere i det allerede oprettede album på Facebook her

Det bliver spændende at følge træningen onsdag, hvor vi naturligvis også er til stede.

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk
×