Oliver Hald er på en samlet andenplads i DM B-MX2 2025

Crossbladet har fået en snak med Oliver Hald, der lige nu er på en samlet andenplads i DM B-MX2 2025, inden tredje afdeling.
Vi har snakket med den 16årige Oliver Hald, der til dagligt har hjemme ved Esbjerg, der lige inden sommerferien afsluttede 9. klasse, og efter en fortjent omgang ferie, kombineret med motocross, så står den på arbejde som smed. Det er Oliver´s anden sæson i B-MX2 klassen, hvor 2024 gik knap så godt for ham, da han startede 2024 ud med at slå hovedet, og dernæst brække anklen, men han er kommet stærkt tilbage, og har kørt en rigtig flot 2025 sæson, og er med i toppen af DM 2025.
DM B-MX2 2025
Oliver Hald er inden tredje afdeling af B-DM 2025, hos Herning Motocross, på en samlet andenplads med 74. point, efter den førende og stærke Jacob Melgaard, med maksimum point (100), og på tredjepladsen, klubkammeraten Emil Gjedde, med 69. point. Den tredje afdeling hos Herning Motocross bliver super spændende, for der er mange pladser, der endnu ikke er afgjort, men Oliver Hald vil naturligvis gøre hvad han kan, for at forsvare sin nuværende placering.
Top 15 stillingen af DM B-MX2

Kilde: dmusport.dk (klik på link, og se alle kørerne – Nederst på siden)
Oliver Hald fortæller videre i samtalen med crossbladet.dk, at denne 2025 sæson, skal nydes, og så håber han at kunne finde et godt flow, resten af året, og have det sjovt med sporten.
Efter sommerferien, faktisk lige omkring DM afdelingen på Uhre, starter Oliver op med hans nye arbejde, hvor han skal arbejde som smed, 20-25 timer om ugen, og så står den på motocross, resten af tiden. Når året er omme, så venter A-Klassen til 2026, men den tid, den sover.
