Opdatering på Jannick Rasmussen, der styrtede til MX Nord Cup 2026

Til MX Nord Cup afdelingen, hos Morsø Motocross Klub, der styrtede Jannick Rasmussen, og blev ramt af en anden kører. Vi har fået en status på ham, mandag eftermiddag.
Morsø Motocross Klub er altid godt dækket ind med samaritter, der har egen ambulance med, hvis det skulle blive nødvendigt, og sikkerheden er altid i top, på de kanter. Der skete et uheld, der krævede ambulance, men de kom udefra, sammen med lægebilen, men der var ikke noget stop i løbet, selvom det var alvorligt, og det kan man blandt andet takke Peter Guldberg for, da han trådte i karakter, med sine mange års erfaring på landets motocross baner.
Uheld på hop lige efter mål
Når man er kommet over målstregen, kommer der et hop, lige efter et venstresving, og det var her det gik galt for Jannick Rasmussen. Vi så det ikke, men vi var på toppen af volden, og kunne fornemme, der skete et eller andet, men Jannick Rasmussen har forklaret det.
– Der var en der kørte i mit forhjul på opkørslen, så cyklen blev fjernet under mig. Og inden jeg får flyttet mig, bliver jeg ramt af en anden kører.. (hvilket han ikke kunne undgå, da jeg lå midt på sporet jo). fortæller Jannick Rasmussen til crossbladet.dk
Crossbladet kom om på den anden side, ved ventezonen, hvor de kæmpede med at få Jannick over en vold, for at komme ned i området ved ventezonen. Jannick kunne ikke komme på et board, og løftes ud, så han “gik” selv, med hjælp fra en masse venlige mennesker, og reddere.
Lige da vi så Jannick Rasmussen, kunne vi med det samme se, at det var skidt, for han var lige så grå i hovedet, som vores Engine & Suspension strikhue. (herefter gik vi videre).
Status på Jannick Rasmussen
– Jeg blev kørt til Viborg i går (søndag) og lå på intensiv indtil kl 23 ca. Jeg er stadig i Viborg men skal overflyttes til Gødstrup senere i dag (mandag), fortæller Jannick videre til crossbladet.dk
– Jeg er lige kommet fra scanning (mandag formiddag), og kravebenet er knust i fire stykker, og betyder at jeg skal opereres, men først når de har styr på lungen, da den er punkteret. – Umiddelbart skal jeg først opereres i kravebenet på fredag, da de skal have styr på det hul i lungen, inde de kan ligge mig i narkose, fortæller Jannick Rasmussen afslutningsvis.
– Så ja jeg har lidt ondt i den gamle krop, men er ved godt mod. Priser mig lykkelig for at folk var hurtige til at hjælpe flagposten, så jeg “kun” blev ramt af en enkelt anden kører.
Sikke en omgang altså, men sådanne uheld sker desværre også i motocross. Det var et hændeligt uheld, som kostede lidt mere end en brækket hånd. Vi siger tak for opdatering af Jannick Rasmussen, og håber at du kommer dig hurtigt, og vender tilbage på banerne.
God bedring.










