Opdatering på Victor, der stod forover til VT-Syd finalen 2026

Crossbladet har modtaget en opdatering på Victor Adriansen, der stod forover på et hop, til finalen af VT-Syd 2026.
Vi har fået os en snak med den 16 årige Victors far, Anders Adriansen, der ville komme med en opdatering på sønnen, når de selv havde fået et overblik, efter uheldet. Victor stod forover på hop 4, ude bagved, og landede hårdt på nedkørslen, sammen med maskinen, til finalen af Vinterturnering Syd, hos Vestjysk Motocross Club, Korskro. Hjælpen var hurtigt fremme, og køreren der tilsidesatte sin placering i tidskvallen, var der, med det samme, hvorefter samaritterne kom kort efter.
Victor Adriansen
Anders Adriansen (far) fortæller herunder, hvordan det hele er forløbet indtil nu.
– Victor Adriansen kom med ambulance til Esbjerg, som traume, hvor vi blev modtaget af hele traume holdet som undersøgte Victor fra top til tå, hvor de fandt ud af at han havde brækket bækkenet. Dette gjorde at de næsten stoppede helt op, da de skulle have Odense med på banen, og om hvad der skulle gøres. Der gik omkring 1,5 time, inden vi kom ind på en stue. Bækkenet havde fraktur 5 steder, og han skulle opereres. Der findes kun 4 læger der kan det med bækkenet, og de 3 er i Odense, så han skulle til Odense.
– I mellemtiden var min kone (Helle) kommet til Esbjerg for at være ved Victor, vi havde jo en dreng mere (lillebror Felix 445) i C85 der kørte med om podiepladsen i VT-Syd, som jeg lige skulle være ved i sidste heat. Rigtig gode venner fra Børkop Motor Sport, havde hjulpet Felix i første Heat (dejligt med sådan en støtte) Felix blev samlet vinder af Vinterturnering og Victor blev samlet 4 selvom han udgik på Korskro.
– Victor blev lørdag overført til Kolding sygehus, for søndag at blive overflyttet til Odense.
– Mandag morgen kl 08.15 blev han kørt til operation og kom på opvågningen kl 16.00 så det var fanme en ordentlig omgang, han har fået 4 plader skruet fast for at samle og holde bækkenet på plads. Han må ikke gå de næste 6 – 8 uger så det er i en rullestol, derefter tages der stilling til om det er groet korrekt sammen og han må komme op og gå.
– Derefter kommer der en lang genoptræningsperiode. De forventer at Victor er ude af gamet i 1 – 1,5 år inden han på et stadie hvor der ikke kan gøres mere (så der håber vi på at det er så tæt på normalen som muligt).
– Victor er selvfølgelig rigtig træt og ked af situationen, da han var inde i en rigtig god stime, han var lige blevet Junior kører (sidste løb i C-klassen) og havde planer om at køre med i DM. Victor havde trænet hårdt både inde og udenfor banen, for at nå til dette punkt, og så til at ligge bum stille i en seng dopet af diverse medikamenter ind igennem ryggen af et epidural, den er fanme svær.
– Vi er stadig indlagt og er i Kolding nu, der er snak om at han måske kan komme hjem onsdag. (Vi skal også lige have indrette hjemmet til kørestol)
– Igen kæmpe respekt til ham der hoppede af sin crosser for at hjælpe til da Victor styrtede, det er virkelig noget vi sætter pris på..
Fedt at være i en klub (BMS) hvor de bare træder til når det kræves.
God bedring herfra crossbladet.dk og tak for opdateringen på Victor.








