Pinselørdag 2026 har vi brugt på træning hos Aars Motocross Klub

Vi trængte til at komme ud og se lidt andet, så derfor fik vi planlagt en tur til Aars Motocross Klub, der bød på lidt af hvert.
Crossbladet har været på tur pinselørdag 2026, hvor vi først på formiddagen, smuttede afsted mod Aars Motocross Klub, hvor træningen startede klokken 10:00. Der var blevet lavet et opslag, at der ikke var gjort noget ved banen, da en traktor strejkede, men det gør jo ikke så meget, for det er jo motocross. Vi havde forventet en stille dag i Nord, for vejret kunne drille lidt, men vi tog fejl.
Mange på besøg i Aars
Lige da vi landede i ryttergården, der så det ikke ud til at blive til så mange besøgende, hvor der var lidt blandet til begge banerne, men på den halve time, frem mod klokken 10:00, hvor vi stod og ventede på at kørerne blev sluppet fri, der kom mange. Ryttergården var godt fyldt, og der var mange aktive på begge banerne, hvor også klubben fra Odder var på besøg, da Honda Klaus stod for træningen, og så havde de naturligvis en stak friske kørere med også.
Regnen kiggede forbi
Der har været flere forskellige meninger omkring dagens vejr, men omkring middag, så forsvandt solen, og lige pludselig kom der regn. Det var heldigvis ikke lige så slemt, som til en tidligere DAM afdelingen, men noget gav det da, men så støvede det jo heller ikke på banerne. Efter en lille times tid, så kom solen og varmen tilbage, og så kørte alle videre, og det var en fed dag.
Godt blandet
Vi kendte en god del af de mange besøgende, men der bliver ved med at dukke nye ansigter op, så det er jo bare fedt, at man stadig kan blive ved med at møde nye mennesker. Vi har fået klikket en stak billeder, der kommer online på vores Facebook side (lørdag), og så kommer der også lidt video på vores Youtube kanal, formentlig søndag, eller mandag, når vi har fået sat det hele sammen.
Tak for en fed dag i Aars, uden uheld, og en masse glade kørere.
Vi ses ude på banerne.
















