Resultaterne fra Dansk Amatør Mesterskab (7) 2026, på Mols

Crossbladet har brugt lørdagen hos Mols Cross Club, hvor den syvende afdeling af Dansk Amatør Mesterskab 2026, er blevet afviklet. Her i artiklen kan du blandt andet finde resultaterne.
Vi landede hos Mols Cross Club omkring 08:00, lørdag morgen 19. september 2026, for her skulle vi være med til den syvende afdeling af, Dansk Amatør Mesterskab. Det regnede hele vejen fra Silkeborg, og til Rønde, hvor det pludselig stoppede, og så var der atter håb for en god dag.
Femmøller Efterskole
Dagens flagposter var fra Femmøller Efterskole, der skulle høre hjemme, “lige rundt om hjørnet” fra selve motocross banen, fik vi at vide, af et par af eleverne. De klarede opgaven rigtigt godt, også selvom det var deres første gang, men de fik også en grundig oplæring af dagens stævneleder. Vi håber at de har mod på mere motocross, specielt når de har hjemme så tæt på banen.
Mols Cross Club
Der var desværre ikke pakket til med biler, som vi nogle gange har oplevet det, men så var det også lettere at finde et sted og parkere. Der har været omkring 110 kørere denne lørdag, til denne afdeling, og der burde havde været langt flere, for det var nogle super fede baner, der stod klar.
Der skete er par uheld, hvor den ene krævede en tur på sygehuset, og her har vi snakket med køreren, som melder alt godt, trods omstændighederne, og er formentlig snart klar igen.
Vejret har drillet en lille smule, med enkelte små hidsige byger, og så noget støvregn, samtidigt med at det var mørkt i vejret. Det har givet os lidt udfordringer med billederne, men vi fik da en god stak med hjem, som vi lige skal har kigget nærmere på, og sorteret. (kryds fingrene).
Resultaterne fra DAM 7, 2026
Lille bane – Se dem her
Stor bane – Se dem her
Tak for en hyggelig dag, på Mols.













