Resultaterne fra første afdeling af B-DM 2025, lørdag i Han Herred

Han Herred Motorklub var værter for årets første afdeling af B-DM hvor der også var en masse andre klasser, og her dukkede der flere overraskelser op, med kørere der er blevet hurtige.
Vi håbede på at resultaterne fra Han Herred var kommet online, søndag morgen, inden vi skulle til Haderslev, men det var de desværre ikke, så vi må kigge på dem mandag morgen 7. april 2025. Det var den første afdeling af B-DM 2025, og her havde flere kørere vist god fart, så det blev en spændende afdeling, hvor der opstod flere positive overraskelser, og gør det endnu mere spændende at følge de kommende afdelinger, for er det nogen man kommer til at se mere til, eller var det en god dag. Der skal ikke meget til, før det hele ændrer sig på dagen, det ved alle.
Lavt odds på Melgaard
Hvis B-DM var på Oddset ville Jacob Melgaard have haft et ekstremt lavt odds, for han har godt nok kørt stærkt inden dette B-DM, hvor han huserer i B-MX2 på hans nye KTM. Han har nu også haft godt fart på sin Kawasaki, og har efterhånden været igennem mere eller mindre alle mærkerne på markedet, men de kan ikke rigtigt holde til det, så det har været mega frustrerende. Melgaard levede op til sin favorit rolle på dagen, og vandt begge heat, og blev kåret øverst på skamlen. Fortjent.
Mini B-65
For kort tid siden skrev vi en artikel om at Jamie Trige skal køre sit første EM på Dansk grund, og her har vi også set en stor fremgang, hvor der er kommet fart på maskinen, og en langt bedre teknik. Det beviste Jamie så også lige til DM, for han nappede sejren på dagen.
Dame C-Cup
Melanie Horkenborg har også fundet fart i maskinen, specielt hvor der er sand, og hun snuppede sejren i begge heat, og kom dermed øverst på skamlen på dagen. Andenpladsen gik til MX-Life køreren Freya Biinfeldt, der virkelig har kæmpet med maskinproblemer, og små dumme skader, men lørdag slog hun til og havde en flot dag i sandkassen, så her går det også godt frem.
B-DM 2025 – Resultaterne
Tillykke til alle kørere, i de forskellige klasser, det bliver spændende i næste runde.





























