FØLG OS - FACEBOOK | INSTAGRAM

Motocross Nyheder

Rydhave Slots Efterskole var på sidste MX tur 2025, og vi var med

Artikel foto: Rasmus Goul, Claus Goul og Frederik Goul

Crossbladet brugte tirsdagen sammen med lærere og elever fra Rydhave Slots Efterskole, hvor de var på skoleårets sidste tur med motocross her i 2025, hos Kolding Motocross Klub.

Eleverne er gode til at skrive til os, hvis Rydhave Slots Efterskole, skal afsted på tur, og det gjorde en af dem også frem mod turen til Kolding Motocross Klub, tirsdag 17. juni 2025. Det var dette skoleårs absolutte sidste tur med motocross, for om to uger, fra nu, så er det hele ovre, og de 24 elever, der er på motocross linjen, skal tage afsked med hinanden, inden de skal videre ud i den store verden.

Kolding Motocross Klub

Det var banen i Kolding, som var omdrejningspunkt, for den sidste tur med motocross, og her mødte crossbladet op klokken 10:00, hvor vi skulle mødes med lærere og elever. Der var 24 elever afsted, og tre lærere, som var Rasmus, Frederik og Claus Goul, og så ville der komme en lærer mere over middag (Lasse) for det er eksamenstid på efterskolen, og det kommer før motocross.

Vi kendte en lille flok af kørerne, eller flere af dem kendte crossbladet, uden vi havde snakket med dem tidligere, men de kunne huske, at vi havde taget billeder af dem, rundt omkring i landet. Det svinger lidt fra hold, til hold, hvor mange der kører løb, men vi håber da at se en stor del af flokken, for de er klar til at prøve kræfter med det, efter sådan et efterskoleophold.

Kaffe, kage og storhygge

Mellem de mange sekstions træninger på motocross banen, så skulle der slappes af, indtages væske, specielt fordi det var så varmt, men der skulle også spises kage. Og kage, det er de glade for, og der var rigeligt af det, endda med ekstra chokolade, man lige komme smadre det ind i, så det blev super klistret, men vi hoppede ikke ombord i det, for så var der jo ikke noget til alle eleverne.

Dagens helt..

Formanden i Kolding (Jan Feddersen) havde skrevet til crossbladet, med det samme han fandt ud af at vi kom på besøg, at der var adgang til deres kaffemaskine. For det at komme på besøg i en MX Klub, og der så ikke er kaffe, kan simpelthen ikke beskrives, men der er jo altid plads til forbedringer.

Artikel foto: Peter med en kop kaffe…

En elev med det flotte navn Peter, kom daskende med en kop kaffe, og så måtte vi jo lige høre ind til, hvor han havde fundet det henne. Jo Peter havde simpelthen sin egen filterkaffemaskine med, gået op i klubhuset og brygget en kande kaffe, og taget den med ned til bussen. Vi kunne bare snuppe en kop, men den var måske lidt stærk, blev vi advaret, men den var lige som den skulle være (5/5).

Vi havde ikke lige forventet en navnebror, med trang til kaffe, på en efterskole. 😀

Parløb

Eleverne skulle køre parløb, og her gik der konkurrencen i den, for dette forløb havde 22 drenge, og blot 2 piger, hvoraf den ene var skadet. Mette Boye, der har hjemmebane i Kolding, var eneste aktive pige, og i følge hende, så har det været et lidt specielt år. – Vi skal jo underholde dem, spille fodbold med dem, og alt det der drenge laver, men det har nu også været fedt, griner Mette, da crossbladet snakkede med hende. Eleverne skulle ikke bare køre for håneretten, for efterskolen havde nogle gavekort med til vinderne, og så gav crossbladet en fighterpris, som en elev skulle have.

Crossbladet´s Fighterpris…

Artikel foto: Mette Boye – Crossbladet´s Fighterpris

Mette Boye fik crossbladet´s fighterpris, som var et 250kr gavekort til MX Nord, og det fik hun overrakt af Claus Goul. Mette var placeret i toppen, af dette race, men smed en topplacering væk, men kæmpede sig i mål alligevel, og kunne dermed modtage denne pris.

Varm, støvet og fed dag

Vi smagte lidt på sommeren tirsdag, og selvom banen stod jævn og vandet til træningen, så fik den megen sol, og friske luft gjort, at det endte med at støve ret hurtigt alligevel. Det påvirkede ikke rigtigt kørerne, og de hyggede sig bare, og virkede ikke helt som om, det var gået op for dem, at dette var den sidste tur, med denne klasse. (Kommer nok tætter på de kommende dage).

Vi havde en hyggelig dag, sammen med en masse søde elever, med ild i røven.

Billeder fra Kolding

Se alle billederne her

Vi smider tæt på 300 billeder online (også dem herfra artiklen) midt på formiddagen, onsdag 18. Juni 2025. De kommer online af to omgange, men er i et samlet album.

Tak fordi vi måtte være med på jeres sidste tur.

Ses ude på banerne.

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk