Sara Andersen og Line Dam har haft pigetræning i Kolding

Søndag 14. September 2025, har der været pigetræning med Sara Andersen og Line Dam, hos Kolding Motocross Klub.
Der har været flere muligheder for at komme ud og opleve motocross, søndag 14. september 2025, og her var vores valg at tage til Kolding Motocross Klub. Her skulle Sara Andersen og Line Dam (artikel foto) have pige/dame træning, og det vil vi gerne være med til at støtte op om, så der kan komme endnu flere med, end dem der er i forvejen. Denne sportsgren er lige så meget for piger/damer, som drenge/mænd, og alt derimellem, og der kommer da også nye til, rundt omkring i klubberne, det har crossbladet i hvert fald oplevet henover denne 2025 sæson, så det er fedt at se.
Kolding Motocross Klub
Vi landede i Kolding, omkring en halv time efter de var startet op, og her var de fleste kørere på Maxi banen, med Maxi og Mini, hvor der kun var en kører (Matilde) på Micro. Matilde fik en del opmærksomhed, for her var begge trænere til stede, når hun kørte, så det var luksus.
20 deltagere
Der har været omkring 20 kørere, denne søndag, så det passede ret godt på den store bane, hvor der blev gennemgået mange forskellige, og spændende ting. De var begge gode til at forklare tingene, ud fra det de oplevede med kørerne, men også tips, og gode råd. De fik ikke bare en opgave, og sendt ud at køre i 20 minutter, for at få tiden til at gå, så de fik klart mere ud af det.
Udover kørerene der skulle trænes af Sara og Line, så var et par fædre, og en bror til en af deltagerne, ude og træne, mens pigerne holdte pause. Dem fik vi også et par billeder af, så man reelt kan se, de rent faktisk har været ude og køre, nu de havde maskinerne med.
Piger i motorsporten
Det er vigtigt at få gjort opmærksom på, at der også er plads til fartglade piger, i denne sportsgren, også dem der ikke er bange for at blive beskidte, eller uglet hår.
Ingen af dagens deltagere har brokket sig over banen (hvad vi har hørt), men den var svær, men når man så træner på den, lærer man jo noget nyt.
Det har været nogle seje tøser, der har kørt hos Kolding Motocross Klub, denne søndag, og vi håber de fortæller deres oplevelse videre til mange andre, så der kan komme endnu flere med.
Billeder
Vi opretter et album med billeder søndag aften, på vores Facebook side, fra vores besøg hos Kolding Motocross Klub, til denne pigetræning med Sara Andersen, og Line Dam.
Tak for en hyggelig dag i Kolding, hvor vi fik hilst på nogle kendte ansigter, men også nogle nye.





























