Sebastian Hammer har haft et godt 125cc læringsår i 2025

Sebastian Hammer rykkede op på 125cc i 2025, og der har været et godt læringsår, så han er godt rustet til 2026.
Vi har fået en snak med den 15 årige Sebastian Hammer, fra Skive, hvor han til hverdag, går i 8 klasse, og når den ikke står på skolegang, så hygger han med vennerne, og kører motocross. Sebastian kom i gang med motocross, da han var omkring 5 år gammel, på Bilstrup banen i Skive, men han mente ikke det var noget for ham, så efter en 3-4 gange, så stoppede han med det igen.
Kom tilbage som 8 årig
Motocross havde dog sat et eller andet spor i Sebastian Hammer, for da han blev 8 år gammel, så vendte han tilbage til sportsgrenen, og denne gang, var han rigtigt glad for det. Sebastian Hammer kørte på ungdomsskolen´s maskiner, i Skive, til han blev omkring 12 år gammel, hvor han fik sin egen 85cc Kawasaki, og her har han lært en masse, og var nu klar til at komme med i en klub.
Herning Motocross
Sebastian Hammer blev medlem hos Herning Motocross, hvor det bliver tredje sæson, i 2026, hvor han startede ud med at køre på 85cc, men nu er han skiftet til 125cc.
Fik 125cc i starten af 2025
Sebastian var blevet for stor til sin 85ér, og det var blevet tid, at han skulle på en større maskine, hvilket blev til en 125cc KTM. Det har altså været et læringsår for Sebastian her i 2025 sæsonen, hvor han har kørt med i flere forskellige løb, samt klubmesterskaberne på hjemmebanen. Det er gået rigtigt godt, og Sebastian har vænnet sig til maskinen, og er mere end klar, til at komme i gang med 2026 sæsonen, hvor han håber, at der kommer endnu mere teknik på plads, samt mere fart på.
Planen for 2026
Der sker flere spændende ting, hvor nogle af dem, ikke helt er på plads endnu, men Sebastian ved med sikkerhed, at der skal køres så mange løb, som overhovedet muligt. Der skal køres en masse C-Cup, Westcoast, Vinterturnering, og Jysk-Fynsk mesterskaber, og helt sikkert klubmesterskaber. Sebastian vil gerne køre hurtigere, og ramme de eftertragtede podiepladser, som giver metal, hjem til reolen, og han er opsat på, at det bliver en super god 2026 sæson.
Motocross drømmen
Sebastian Hammer vil gerne være mellem de bedste kørere, blive professionel, og komme ud i den store verden, og køre med de helt store. Det at kunne komme ud og opleve verden, og samtidigt kunne køre motocross, står helt øverst på ønskelisten.































