Sebastian Lorenzen er tilfreds med 2025, der gik bedre end forventet

Crossbladet har fået en snak med Sebastian Lorenzen omkring hans 2025 sæson, der gik bedre end han havde forventet.
Den nu 18årige Sebastian Lorenzen, gik en 2025 sæson i møde, velvidende at han ikke kunne træne, nær så meget som året forinden, da han er kommet i lære. Hverdagene kræver en del udetid med arbejdet, så de mange gange, han normalt kommer ud at træne, blev skåret ned til 1-2 gange om ugen, hvilket også burde have indflydelse på løbsweekenderne, men det gik nu meget godt.
Fastlane MX Masters A-DM 2025
Da vi snakkede med Sebastian Lorenzen om hans 2024 sæson, havde den nye A-kører en plan om at ramme en top 5, hvor han selv mente, han burde høre hjemme. Men frem mod opstarten af A-DM kunne man se, at det gik ret godt, og flere spåede den unge mand, til at nå endnu længere, men det var ikke noget Sebastian selv ville snakke så meget om, og slog det hen, med at grine lidt af det. Men når man her i oktober måned 2025, sidder og kigger lidt tilbage, så gik det faktisk noget bedre for Lorenzen, for han fik en heat sejr, og en samlet andenplads, på dagen, til en af afdelingerne, og ikke nok med det, så endte han også på en samlet tredjeplads, i hele serien, for 2025. – Se stillingen her
Dansk Amatør Mesterskab 2025
Sebastian Lorenzen skulle også køre med i Dansk Amatør Mesterskab, hvor den nye klasse, ES-Teknik Open, i DMCU, var med de helt hurtigere kørere. Her var Sebastian Lorenzen og Jacob Melgaard, mere eller mindre forhåndsfavoritter, og det var også dem, der skulle ende ud med, at kæmpe om titlen i 2025. Til finale afdelingen på Mols, der var Sebastian 23 point foran Melgaard, og da Melgaard vandt første heat, og Lorenzen det andet, så endte det ud med en samlet sejr til finaledagen, og endnu en mesterskabstitel til Sebastian Lorenzen samlet.
For mange fejl
Sebastian Lorenzen fortæller videre til crossbladet, i samtalen, at vi naturligvis kommer til at se ham køre igen i 2026, men her skal der rettes op på nogle fejl, der har været alt for mange af i 2025. Fejlene har mest været i A-DM, og det har kostet alt for mange placeringer, og point, og det skal der arbejdes med, så det bliver mere stabilt, til den kommende sæson.
Lige nu holder Sebastian en vinterpause, inden han genoptager træningen, for i 2026 sæsonen, hvor vi blandt andet, kommer til at møde ham til A-DM, og DAM.





























