BLIV AMBASSADØR | SE STARTPAKKE

Motocross Nyheder

Sidste hverdagstræning hos Hampen MX i 2025, var i regnvejr

Sidste hverdagstræning 2025, Hampen Motocross Klub, MX, Motocross, Crossbladet, Motocross Nyheder
Artikel foto: Sidste hverdagstræning 2025 i Hampen MX

Crossbladet var med til den sidste hverdagstræning hos Hampen Motocross Klub i 2025, og der var flere end forventet.

Vi skulle afsted mod Hampen Motocross Klub, da vi havde en aftale, med en af vores ambassadører, men lige da vi satte os i bilen, og kørte afsted, tænkte vi at der nok ikke kom nogen, for vejret var godt nok ikke lige det bedste (regn), men her tog vi fejl. Vi landede i Hampen kort før 16:00, og her var der allerede godt med biler, så den kop kaffe, med et par enkelte kørere, og tidligt afsted igen, var en plan der lige hurtigt skulle ændres, for der blev ved med at dukke nogle op.

Samlingspunkt og mad

Hampen Motocross Klub gør det rigtigt godt, og har fået lavet et rigtigt fint sammenhold, hvor der tilbydes varm aftensmad, inden den sidste træning klemmes igennem, og man kører hjem. Det er noget som er vokset meget her det seneste år eller to, og er klart noget, der kommer til at mangle her i vinterperioden, både for klubben, men også dens medlemmer, der får et tomrum.

Det regner, og hvad så

Det var nok ikke det bedste vejr til motocross, men så må man jo bare klæde sig på til det, og komme afsted, og det gjorde de omkring 20 besøgende, denne tirsdag aften. Der kom nogle drilske regnbyger, der gjorde begge banerne svære, men man lærer jo også noget af det. Vi fik spurgt en håndfuld kørere, hvad de mente om banen, hvis de skulle sige noget mellem 1 og 10, og det blev gennemsnitlig en 7ér, så helt galt var det nu heller ikke. Det blev kørt til det var mørkt, hvor den sidste træning, var den modsatte vej rundt, og det havde de unge mennesker en fest med.

Det er bestemt også noget crossbladet kommer til at mangle, de mange kommende måneder, og ikke bare i Hampen, men det at kunne smutte afsted og snakke med en masse mennesker i hverdagene. Men om under en uge, dags dato, så rammer vintertiden igen.

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk
×