Signe Buch modtog crossbladet´s fighterpris 2025 til Kids Cup (5)

Lørdag 9. august 2025 blev femte afdeling af DMU Yamaha Kids Cup kørt hos Hjørring Motorsport, og her skulle vores fighterpris uddeles til en der skilte sig ud mellem deltagerne.
Vi har modtaget en beskrivelse af en kører, der skilte sig ud, og var en ægte fighter, da der blev kørt femte afdeling af DMU Yamaha Kids Cup 2025, hos Hjørring Motorsport. Modtageren af Crossbladet´s Fighterpris 2025, som vi har lavet i samarbejde med SOS Racingparts, blev Signe Buch.
Signe Buch
Køreren skulle findes i Micro Quad begynder, laveffekt, og herunder en beskrivelse.
– Signe kørte i bommen i første heat, men der var ingen pyller eller noget. – Hun tog arbejdstøjet på og kørte op og overhalede alle de andre. – I andet heat var der noget rod med et kabel på hendes maskine, men igen var der ikke noget brok eller noget, bare afsted da det var fikset… og igen kørte hun fra alle de andre, i sin klasse.
Det er lige præcis det, der skal til, hvis man gerne vil opnå noget i denne sportsgren.
Godt kæmpet, og stort tillykke med fighterprisen.










