Stille og støvet lørdag på Elling banen, hos Silkeborg Motor Sport

Vi har haft mange bolde i luften, om hvad vi skulle lørdag, for søndag skal vi til konfirmation, så det skulle være lidt nemt. Det blev til lidt kontor arbejde, og dernæst en tur i den lokale klub.
Hen omkring klokken 10:30, der kiggede vi på “banestatus” billedet hos Silkeborg Motor Sport, da der ikke var nogen opslag i deres gruppe, men vi kunne heller ikke se aktivitet på det billede. Det gjorde os lidt nysgerrige, for det kan da ikke passe at Elling banen, ikke har besøgende en lørdag i højsæson, selvom der er løb og en masse konfirmationer, men det var der nu også.
En hyggelig flok
Der er som regel altid en håndfuld kørere på landets baner, selvom der sker noget andet, men det kan jo ske at der ikke kommer nogen. Vi måtte omkring og kigge, for der var jo en del alternativer, sådan en lørdag, hvis ikke det lykkedes, men der var naturligvis en hyggelig flok kørere.
Dagen, før dagen
Duracell kaninen, der ikke kan køres træt, Magnus Sjølander var ude og træne, selvom han skal køre A-DM i Randers søndag, men det er jo først i morgen. Magnus var til stede sammen med blandt andet Mike Kristensen (artikel foto) og en af deres venner, der også kørte, og et par stykker mere.
Der var flere lokale kørere denne lørdag, men totalen endte på 10 aktive kørere. Det er da noget mere, end hvad der var på Speedway banen, hvor en enkelt dukkede op til middag.
(Artiklen fortsætter efter billederne)



Støvet omgang
Der kommer vand på banen i regntiden, så det støvede pænt meget på Elling banen, denne lørdag, og man ville da ønske at der snart kom det der vandingsanlæg op, eller lign, som vi har hørt meget om, det seneste lange stykke tid. Det kunne altså gøre det hele, så meget federe.
God bane
Trods støvet, der nu ikke gjorde det vilde, med dagens antal besøgende, så gik snakken om at banen var fed, selvom den var tør og havde mange sten. Der er blevet en kendt træningsbane, modsat det vi oplevede i de unge dage, men der er jo kommet meget vand gennem åen siden da.
Vi fik klikket et begrænset antal billeder, der kommer online lørdag.

















